Kroppen bliver arbejdet godt igennem i et roligt tempo. Øvelserne er gode for dig, der f.eks. har skulder/nakke gener.
Vi arbejder med øvelser, der styrker din bevægelighed, balance og stabilitet, uden at belaste kroppens led. Vandets opdrift gør, at kroppen vejer mindre, derfor vil man opleve en større bevægelsesfrihed, end på land.
Dette hold er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en handicap erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en handicap erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises.
... i så fald henvises til vores øvrige hold.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 12.01.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
2 | Mandag 19.01.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
3 | Mandag 26.01.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
4 | Mandag 02.02.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
5 | Mandag 16.02.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
6 | Mandag 23.02.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
7 | Mandag 02.03.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
8 | Mandag 09.03.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
9 | Mandag 16.03.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
10 | Mandag 23.03.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
11 | Mandag 13.04.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
12 | Mandag 20.04.2026 | 14:00-14:45 | Slotssøbadet | Amanda Bro |
Se alle Se færre |
Jeg har været omgivet af vand hele mit liv. Som spæd blev jeg introduceret til bassinet, og som barn svømmede jeg på eliteplan, indtil jeg som 14-årig valgte at skifte konkurrencesvømningen ud med en ny passion; at undervise andre. Siden jeg var 15 år, har jeg undervist i svømning og vandaktiviteter for alle aldre og niveauer - fra babysvømning og leg i vand til voksenhold med varmtvandstræning, vandskræk og aqua dans. I dag har jeg over 17 års erfaring som underviser i vand, suppleret af DGI's svømmeinstruktør-uddannelse og specialkurser som Vandvittige Vandaktiviteter og Leg er mere end en gulerod, hvor legen bruges som motivation til sund og glædesfyldt bevægelse. Vand er for mig lige så naturligt som at bevæge mig på land. Jeg trives i dets ro og lethed - og den følelse ønsker jeg at give videre til mine deltagere. Som underviser er jeg varm, rolig og skaber trygge rammer, hvor alle kan være med uanset forudsætninger. Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at opdage, hvor meget kroppen kan, selv med skavanker. Det største øjeblik for mig er, når en deltager oplever at kunne lidt mere end sidst - måske stå mere sikkert, finde bedre balance eller pludselig kunne lege ubesværet med et barnebarn på gulvet. Mine kursister beskriver mig som empatisk, dygtig og engageret - en underviser, der tilpasser undervisningen til den enkeltes niveau og får alle til at føle sig set. Og netop det er min drivkraft: at skabe bevægelsesglæde i et trygt fællesskab, hvor vi sammen styrker både kroppen og humøret. Min karriere som danser startede tidligt, da jeg allerede som barn tog mine første spæde dansetrin på et forældre-barn-hold. Jeg har siden danset mange forskellige dansestilarter. Dog primært sportsdans på konkurrenceniveau i Danmark. Nu banker mit hjerte for den orientalske dans, hvor jeg har forelsket mig i især folklore- og fusionsstilarterne. Samlet set har jeg omkring 20 års danseerfaring. I undervisningen ligger jeg vægt på teknikken og kropsforståelse, mens musikforståelse og respekt for kulturen, der gennemsyrer dansen, i lige så høj grad er centrale elementer. Jeg rejser ofte til Mellemøsten for at få ny inspiration, autentisk undervisning og en føling med dansen i sit kulturelle ophav. Amanda er uddannet fra Designskolen Kolding og arbejder som design- og kommunikationskonsulent hos FOF Sydjylland. Hun driver også virksomheden Amanda Salma. Amanda har været markedsføringsansvarlig for flere foreninger og har stor erfaring med grafisk arbejde og videoproduktion, fra komplekse undervisningsvideoer til korte, enkle klip til sociale medier. Hun brænder for at gøre videoredigering tilgængeligt for alle.Mit liv i vand
Mit liv med dans
Mavedans
Videoredigering