Skip to content

Vi er i fuld gang med at gøre klar til den kommende sæson - få besked som en af de første, når du kan se hele programmet her på hjemmesiden 📬

Tilmeld nyhedsbrevet
Lav mad for herrer hos FOF Sydjylland

Nem mad - Sund mand

Holdet er til mænd, der gerne vil kunne lave nem og sund mad i hverdagen.

Måltiderne vil opfylde følgende kriterier:

  • Nemt at tilberede
  • Indeholder en overskuelig mængde råvarer, der kan købes ét sted og til en rimelig pris
  • Et måltid der ernæringsmæssigt er i orden

Udover at lave mad, skal vi naturligvis også hygge os undervejs, dele erfaringer, hjælpe hinanden og ikke mindst spise det vi får tilberedt. Aftenen afsluttes med fælles oprydning og opvask.

Formålet er at give inspiration til et godt og overskueligt måltid, samt hjælp til tilberedning og hvordan det nye kan integreres i din hverdag. Der er naturligvis fokus på god køkkenhygiejne, men ellers er der ingen løftede pegefingre eller skrappe sundhedsbudskaber.

Uanset dine erfaringer med madlavning, kan du være med på dette hold og der loves at de fleste retter er testet på og godkendt af mænd.

Information

  • Dato 24.10.2024-12.12.2024
  • Adresse Brændkjærskolen
    Brændkjærgade 92
    6000 Kolding
  • Lokale Køkkenet
  • Bemærkninger Der skal forventes en egenbetaling på ca. 600 kr. til råvarer til hele forløbet, som afregnes direkte med underviseren på første mødegang. Kursusbeløb er incl. forklæde

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 24.10.2024 17:00-20:40 Brændkjærskolen Rebekka Jessen
2 Torsdag 31.10.2024 17:00-20:40 Brændkjærskolen Rebekka Jessen
3 Torsdag 07.11.2024 17:00-20:40 Brændkjærskolen Rebekka Jessen
Se alle Se færre
Rebekka Jessen
Underviser og foredragsholder

Rebekka Jessen

Jeg brænder for at forbedre vores forhold til krop og sundhed, så alle kan føle sig okay.

Når vi slipper tankerne om idealerne, og i stedet handler på de positive ønsker vi har for vores liv, oplever vi mere trivsel og glæde. Det vil jeg gerne hjælpe dig med – for det er nemlig sundt!

Som Professionsbachelor med speciale i sundhedsfremme og forebyggelse, ligger det mig meget på sinde, at vi bliver bedre til at leve med den krop vi har og holder den ved lige.

Min tilgang til sundhed er holistisk og pragmatisk.

Det er vigtigt for mig at være med til, at skabe tilbud som passer til alle, uanset forudsætninger i forhold til fysisk aktivitet, sund kost eller kroppens nuværende formåen.

Fællesskab og nærvær er også sundt og derfor vil jeg gøre mit, til at skabe en god atmosfære på holdene.

Jeg er en imødekommende og engageret underviser, der har fokus på at styrke det forhold, du har til din krop og sundhed.