Skip to content
Gå til blomsterbinding i foråret og lær at lave nogle flotte blomsterdekorationer hos FOF Sydjylland

Bind en forårsbuket og -krans

Bind en forårsbuket og lav en forårskrans

Find glæden ved at skabe noget med egne hænder - for begyndere og blomster elskere...

På dette kursus er der plads til kreativitet, hygge og et møde med mennesker, der deler samme interesse.

Efter endt kursus er du klar til at overraske dine nærmeste med dine smukke kreationer og du kan få skabt nyt liv og stemning i dit hjem.

Brug gaverne fra haven og naturen og arbejd videre derhjemme.

Har du lyst til at skabe noget, ud af alle dine flotte blomster fra haven, eller de blomster du kan købe ude i butikkerne, så er dette kursus noget for dig.

Hvad får man ud af kurset?

Vi laver hver en krans til en dør/husmur eller spisebordet, samt en smuk forårs buket.

Du lærer at forme en krans ud af de grene du tager med, hvorefter kransen skal dekoreres med den pynt, du ønsker. 

Underviseren lærer dig det basale i at forme, pynte og binde.

Du får selvfølgelig også det med hjem som du har bundet.

Værd at vide

Vi tager udgangspunkt i de materialer som årstiden byder på med blomster efter årstiden.

Underviseren opretter en Facebook gruppe til alle deltagere på holdet, så man kan dele hvad der bliver lavet med hinanden.

Medbring

  • Grensaks, urtekniv, vikletråd og snor.
  • 1-2 bundter tulipaner (hvis du har noget i haven, så tag det med i stedet)
  • 1-2 bundter af andre blomster, du rigtig godt kan lide, forskellige grene - både bøjelige og nogle tykke nedfaldne grene (f.eks. pil eller birk)
  • Løgplanter, som f.eks. hyacintløg, perlehyacint, mini påskelilje, osv.
  • Evt. mos, fjer, små vagtel-æggeskaller eller alm æggeskaller.