
Når du sidder med en bunke udklip foran dig, sker der noget mærkværdigt. Nogle billeder griber fat i dig med det samme, andre vækker en stille genklang - men alle spejler noget i dig.
På dette kursus går vi ind i collagens univers, hvor billeder lag på lag kan åbne nye sider af dig selv. Her findes ingen facitliste, ingen præstation - kun en tryg ramme at lege, udforske og opdage i.
Vi starter i det enkle: at lære collagens grundteknikker - hvordan billeder kan væves ind og ud af hinanden, før de finder deres endelige plads. Allerede her begynder fortællingen, når papiret klippes, rives eller formes.
Undervejs vil vi:
Lege med fælles billedmateriale, så du kan eksperimentere frit.
Skabe både små, spontane collager og mere fordybede værker.
Lade intuitionen lede dig i billedsøgningen - med blid nysgerrighed.
Lade collagerne danne springbræt til nyt: et broderi, en strikket detalje, et tryk på en T-shirt eller en tegning, der fortsætter fortællingen.
Alle kan være med. Du behøver ingen kunstneriske forudsætninger, kun lysten til at slippe kontrollen og lade saksen følge din intuition.
Læs mere