Skip to content
Genbrug træ fra møbler hos FOF Sydjylland

Genbrug træ fra møbler

Genbrug af gamle møbler til nye brugbare ting

Direkte genbrug og bæredygtighed

Hvem vil ikke gerne være med til at passe på vores klode?

Vi, som mennesker, er rigtig gode til at kassere. Vi kasserer rigtig mange møbler som ofte er lavet af træ. Meget af træet kommer fra de danske skove, men der kommer også rigtig meget træ til møbler fra regnskovene.

Denne regnskovshugst kan vi være med til at reducere, ved at bruge træet igen, i stedet for at importere mere af det.

Træ som bliver brugt til møbler, er som regel af en rigtig god kvalitet. Det kan vi sammen bruge til at lave små fine ting af.

Vi kan lave små legetøjsting, pynteting, holdere til mobiltelefonen, skærebrætter, bordskånere og meget mere… Kun fantasien sætter grænsen.

Sammen kan vi være med til at give gamle møbler nyt liv, og dermed sikre at de ikke havner som affald.

Værd at vide

Hvis du har nogle gamle spisestole, et spisebord, en gammel skænk, en gammel sengebund eller hvad som helst, så send gerne underviseren et billede. Det kan sikkert bruges i undervisningen.

Har du nogle smørrebrøds brætter eller et skærebræt som er blevet grimt, kan det også sagtens friskes op.

Har du ikke selv lidt gamle møbler stående, kan du sammen med underviseren finde noget på genbrugspladsen.