Skip to content
Porcelænsfigurer, hvoraf den enes hoved mangler - og et modelleret elefant-hoved på et bord blandt kreative redskaber

Porcelænspoesi - byg videre på et fund

Et sanseligt modelleringskursus for dig, der længes efter at skabe noget med sjæl

Der er noget magisk ved at forvandle det glemte til noget nyt. På dette kursus bygger vi videre på små fund: en porcelænsfigur fra genbrug eller en anden lille genstand, der kalder på dig - med plastisk ler, der tager form i dine hænder.

Du får mulighed for at skabe dit helt eget 'væsen': måske et dyr, måske et menneske, måske noget helt tredje. En elefant kan opstå udenpå en ødelagt kongelig porcelænsfigur af to drenge, eller en figur kan blive til et eventyrligt væsen med påsatte metaldele eller tage form i en lille skulptur, du selv modellerer.

Vi arbejder med sculpeyclay, et plastisk ler, der minder om en god modellervoks og bliver hårdt efter bagning i ovnen. Du kan kombinere det med de ting, du selv har med - og give en porcelænsfigur eller lignende et nyt udtryk fuld af sjæl og karakter.

Kurset handler om meget mere end teknik. Det handler om at mærke noget, give slip og opdage nyt. Du bliver nænsomt guidet trin for trin - i et trygt fællesskab, hvor vi deler, skaber og inspirerer hinanden.

Vær opmærksom på, at der kan være vigtige oplysninger i bemærkningerne på det enkelte hold.

Information

  • Dato 21.10.2025-25.11.2025
  • Adresse Idrætsbygningen
    Brostræde 3-5
    6000 Kolding
  • Lokale Kunst 3. sal
  • Bemærkninger Du bedes medbringe tablet eller smartphone til at finde billeder på. Papir (blok) og blyant. Støvmaske eller åndedrætsværn.Tag gerne med, hvis du allerede har det liggende:Fra dit hjem:· Små genstande med personlig betydning (fx arvestykker, ferieminder – ting du ikke nænner at smide ud).· Gummipensler og de mindste pensler du evt. har.· Restmaterialer: Tekstiler, metal, træ, papir/pap.Fra genbrug/loppemarked:· En porcelænsfigur, som du har lyst til at forvandle. Den må gerne være gået lidt itu.· Redskaber til modellering: Manicuresæt, tandlægeinstrumenter, strikkepinde m.m.Har du ikke noget?· Bare rolig – jeg har en materialebuffet og ekstra værktøj til lån!

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 21.10.2025 18:00-20:45 Idrætsbygningen Lisbet Thorøe Larsen
2 Tirsdag 28.10.2025 18:00-20:45 Idrætsbygningen Lisbet Thorøe Larsen
3 Tirsdag 04.11.2025 18:00-20:45 Idrætsbygningen Lisbet Thorøe Larsen
Se alle Se færre
Lisbet Thorøe Larsen med sine værker i plastisk ler
Underviser

Lisbet Thorøe Larsen

Billedkunstner, livskunstner og menneske med hjerte for både det skabende og det sansende.

Lisbet guider dig med nærvær og nysgerrighed - i et trygt rum, hvor du kan give slip på præstation og i stedet lade noget ægte og meningsfuldt vokse frem.

Hun har en særlig evne til at se potentialet i det glemte og det slidte - og en passion for materialer med ’historie, patina og brugsspor’. Hun elsker at fortælle med ting og skabe nye lag af liv i skulpturcollager, hvor det gamle tilsammen får et nyt udtryk og det indre får form.

Hos Lisbet handler det ikke om at gøre det rigtigt - men om at ’mærke’, ’følge impulserne’ og skabe noget, der betyder noget. Noget, der kun kan komme fra dig.