Skip to content
Kunstner og underviser, Anette Lund Daugaard-Hansen, der maler med akrylmaling på lærred i hendes atelier i 2021

Akrylmaleri for begyndere og let øvede

Vi tager det hele fra begyndelsen - med samvær og hygge i højsædet.

Før vi maler, vil der være et oplæg om teknikker, strategier, farvelære, så det er lettere at blande, lys/skygge/kontraster, og hvordan man vælger det rette motiv.

Vi vil forsøge at male så naturalistisk som muligt.

Oliemaling er også en mulighed.

Om eftermiddagen vil der være kage og kaffe, vi kan hygge med, imens vi maler.


Information

  • Dato 14.03.2026-14.03.2026
  • Adresse KUC
    Ågade 27
    6000 Kolding
  • Lokale 1.14 Kreativ
  • Bemærkninger Medbring flg.:- Et lærred i den størrelse, som du ønsker.- Akrylmaling rød, blå og gul samt sort og hvid.- Pensler i forskellige størrelser og et lille glas- Et foto, du kan male efter - eller få din inspiration på dagen.- Et staffeli, men kun hvis du har det (ikke nødvendigt). - Blyant og viskelæder. Praktisk tøj til at male i og til at have på ud, når vi evt. kan male udenfor.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 14.03.2026 10:00-16:25 KUC Anette Lund Daugaard-Hansen
Kunstner og underviser, Anette Lund Daugaard-Hansen
Underviser

Anette Lund Daugaard-Hansen

Jeg underviser i:

Akrylmaleri

Jeg er uddannet billedkunstlærer og har undervist i akryl, olie og tegning i tidligere kurser.

Jeg er meget aktiv som kunstner, hvor jeg udstiller og maler nye billeder løbende. Jeg udstiller pt. i udlandet, men også her i Danmark. Jeg maler hovedsageligt naturalistiske billeder og kan godt lide, når man kan se, hvad det ligner. Men jeg er åben for at eksperimentere med alle slags motiver og nye ideer til spændende malerier. Jeg går meget op i opbygning af maleriet og de forskellige spændende processer, der sker undervejs.


Planlæg din nye have

Jeg har arbejdet med beplantning af golfbane i en årrække. Ud fra banens design skulle der vælges den rigtige type af træer og buske for den helt rette placering.

Forår/sommer 2025 har jeg arbejdet som havemand, hvor jeg har besøgt mange private havekunder. Arbejdet bestod i klipning af hæk, pasning af bede, beskæring, flytning af store ældre planter som f.eks. Hortensia, beplantning af træer/buske, anlægning/design af nye bede - og ikke mindst en fremtidig planlægning af haven; hvilke nye planter eller træer vil gavne kundens brug af haven.

Derudover har jeg en stor passion for naturen, en nysgerrighed ift. forspiring af nye frø, en interesse for drivhus, bi-venlige blomster i haven og hvilke træer der optager mest CO2.