Skip to content
Lær glutenfri bagning med Anelise Severinsen i Kolding med FOF Sydjylland og Dansk Cøliaki Forening

Bagekursus for unge med cøliaki

Bagekursus for unge (18-30 år) med cøliaki

Kom til glutenfri bagekursus i Kolding med Anelise Severinsen - som mange nok kender fra Den Store Bagedyst.

Anelise har selv to børn med cøliaki, og har derfor specialiseret sig i glutenfri bagning. På kurset vil hun give os sine bedste tricks til glutenfri bagning og lære os ca. 4 opskrifter. På programmet vil både være lyst brød og rugbrød til hverdagsbrug og så et par kager eller andet til mere festlige lejligheder.

Der vil også være tid til at smage på det bagte og udveksle erfaringer og gode råd med hinanden.

Medlemmer og ledsagere i alle aldre (dog over 10 år) - både mere og mindre øvede - er velkomne.

Workshoppen forgår i samarbejde med Dansk Cøliaki Forening og er en del af projektet Ung med cøliaki. 

Dansk Cøliaki Forenings logo


Hvad er cøliaki?

Cøliaki eller glutenintolerance er en kronisk, autoimmun sygdom, hvor glutenproteiner udløser en inflammation i tyndtarmens indvendige slimhinde. Når en person med cøliaki spiser noget, der indeholder gluten, opstår en betændelseslignende reaktion, der ødelægger de små fimrehår i tyndtarmens overflade, og tarmens evne til at optage vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer fra maden bliver nedsat.

Ubehandlet cøliaki kan medføre symptomer, der forringer livskvaliteten. Senfølger af ubehandlet cøliaki er blandt andet mangeltilstande som anæmi, knogleskørhed, fertilitetsproblemer og let øget risiko for kræft (især lymfom).

Det kan ramme både børn og voksne og kan bryde ud i alle aldre, og det anslås at ca. 1 % af den danske befolkning lider af cøliaki.

Læs mere om cøliaki hos Dansk Cøliaki Forening.