Skip to content
Kursister der synger fællessang med julehatte på

Syng julen ind med højskolesange

Syng julen ind - Højskolesange med Maj-Britt

For dig der elsker du at synge julesange sammen med andre og lade dig rive med af stemningen af fællessangen

I kursusforløbet forenes det musikalske med det menneskelige - denne gang i julens stemningsfulde skær. Vi synger både de elskede klassikere og de nyere sange fra Højskolesangbogen, krydret med kendte og nye julesange, der bringer lys og varme i vintermørket. Undervejs får du lette og effektive sangtekniske øvelser, som hjælper dig med at finde frihed og styrke i din stemme - uanset om du er ny i fællessang eller har sunget hele livet.

Vi dykker også ned i de spændende fortællinger om sangenes forfattere og komponister:

  • Hvad inspirerede dem?
  • Hvilken tid blev sangene skrevet i?
  • Hvordan giver julens temaer sangene ny mening i dag?

Der bliver plads til grin, eftertænksomhed og ikke mindst hyggeligt samvær over en kop kaffe.

Kom og vær med til at synge julen ind - du behøver hverken nodekendskab eller “stor stemme”, bare lysten til at synge og være en del af et varmt fællesskab i julens ånd.