Skip to content
Hukommelsesteknik

Hukommelsesteknik

Hukommelsesteknik

Hvordan udnytter man det, som hjernen er god til?

Få indblik i hukommelsens mekanismer, og hvordan man kan udnytte det, som hjernen er god til, når man skal huske nye -eller mange- informationer. Enhver kan forbedre sin hukommelse og om man er studerende, pensioneret eller midt imellem, besidder menneskehjernens hukommelse et større potentiale, end mange tror.

Forestil dig, at du uden problemer kunne huske nye navne, vigtige begivenheder, arbejdsopgaver, telefonnumre, indkøbslister eller andre ting på en nemmere og endda sjovere måde. Hvis du er bevidst om, hvordan din hukommelse fungerer, kan du med nogle enkle teknikker faktisk opnå dette - og mere til.

Kursisterne vil få mulighed for at arbejde med konkrete øvelser, der relaterer sig til deres interesser, arbejde, studie eller det, som man ønsker at kunne bruge husketeknik til at blive bedre til. Kursisterne vil lære generelt om hukommelsen, men også flere forskellige teknikker, der komplimenterer forskellige typer.

Generelt, når man skal lære husketeknik, skal man være åben overfor at lære at bruge sin fantasi og forestillingsevne til at lave associationer, billeder og historier, som man skal koble information (det man vil huske) op på.