Skip to content
Gå til Compassionsterapi hos FOF Sydjylland

Det bedste fra positiv psykologi, mindfulness og compassion

Det bedste fra positiv psykologi, mindfulness og compassion

Et kursus, der kan forandre dit liv i retning af mere glæde og indre ro, mere overblik og balance, samt indre tilfredshed - uanset dine ydre forhold. Det kræver selvfølgelig, at du arbejder med det du lærer, og bruger de redskaber du får.

Hvem styrer dit liv?

Kend dine vigtigste værdier, så det er dig, og ikke andre, der styrer dit liv til opfyldelse af dine mål og behov.

Det er meget vigtigt at kende sine mål i alle faser af livet.

Hvilke styrker besidder du ?

Det er dem du skal bruge til at være effektiv og opnå gode resultater.

Vi har alle 5-6 styrker som er værdifulde, både privat og i arbejdslivet.

Flowmodellen synliggør for dig, hvilke opgaver, der giver dig energi, og hvilke der dræner og bekymrer dig - og hvilke der er blevet ren rutine.

Jo flere opgaver i flow, jo mere glæde, tilfredshed og overskud - jo bedre trives du.

For mange bekymrende opgaver dræner dig, og for meget rutine gør dit arbejde og din hverdag triviel.

Mindfulness og compassion

I mindfulness og compassion delen får du indsigt i, hvordan fortiden, ofte ubevist for dig, har uhensigtsmæssig indflydelse på dine tanker, følelser og handlinger i nuet. Hvordan vi, hvis uopdaget, kan leve en stor del af vores liv på autopilot.

Du får viden om, hvordan vi ofte forsøger at  ”fjerne” ubehagelige følelser fra vores liv ved at overdøve og dulme, f.eks. med travlhed, uden at vi er bevidst om, at det er det vi gør. Handlinger kan f.eks. være, alt for meget arbejde, overspisning, overtræning, shopaholic, alkohol og andre substanser, samt alt for meget tid ved en skærm. Problemet er, at følelserne stadig er i dig, måske i kroppen som spændinger og smerter.

På kurset lærer du en langt sundere og mere hensigtsmæssig måde, at forholde dig til ubehagelige følelser, som f.eks. være uro, angst, vrede, misundelse, jalousi og tristhed.

Åndedrættet er en af de mest enkle måder til at regulere stress og oprørte følelser i nuet.

Du får viden om det optimale åndedræt, og lærer det beroligende åndedræt, som påvirker nervesystemet til ro og balance. Et super vigtigt redskab, som du umiddelbart kan gå hjem og bruge.

Meditation kan også give mere ro, glæde og tilfredshed i livet – foruden et stærkere immunforsvar. Du lærer og vi afprøver sammen enkle meditationer, som du nemt kan integrere i hverdagen.

Yoga kan også ses som meditation i bevægelse og er især god til tidspunkter, hvor der er alt for meget travlhed i hovedet. Og så er det jo bare så godt for både krop og sind!

Dette kursus er skabt i samarbejde mellem Finn C. C. Lassen og Linda Ernst, der begge underviser hos FOF Sydjylland.