Morgensang og ny inspiration: Tag på højskole og lad dig begejstre
FOFs kulturhøjskoler giver dig oplevelsen af at være på højskole, med alt hvad det indebærer fra morgensang og spændende foredrag, til at møde nye mennesker og måske få udvidet bekendtskabskredsen. Udover at skabe en stemningsfyldt højskoleatmosfære, samler vi en række aktuelle, bevægende og vidende foredragsholdere til at give dig inspiration og indsigt i samfundet, historie, kultur og i det hele taget verden omkring os.
Brænder du efter at tage på højskole, så kan det være, du bør overveje de kulturhøjskoledage, som FOF Sydøst tilbyder. Du har også mulighed for at være med på vores på sensommerhøjskole.
Sensommerhøjskoler
FOF Sydøst holder sensommerhøjskole i august 2022, og der vil være en begivenhed stopfyldt med spændende foredrag og udflugter, hvor du får mulighed for at opleve en sand højskoleånd. Sensommerhøjskole er for dig, der er nysgerrig, videbegærlig og som godt kan lide at sove i egen seng! Der er noget for enhver smag. Så hvis du gerne vil vide mere om foredragene og foredragsholderne, kan du læse mere om hvert enkelt foredrag nedenfor. Du kan også tilmelde dig her på siden, men vær opmærksom på at der kan være rift om billetterne.
Hvem kan deltage på kulturhøjskolens foredrag og sensommerhøjskole?
Alle, der er interesseret i at udvide deres horisont, særligt indenfor temaer som samfund og kultur, kan være med.
Hvor foregår FOF Sydøsts højskoler og højskoleforedrag?
- Du kan tilmelde dig vores kulturhøjskole og foredrag i Vordingborg, Nykøbing Falster og Haslev.
- Der er sensommerhøjskole i Holeby.
De aktuelle tidspunkter kan du se nedenfor. Du kan få mere at vide om vores foredragsrækker på kulturhøjskolerne eller vores sensommerhøjskole nedenfor. Tilmelding sker her på siden.
Hvis du har spørgsmål til vores foredragsrækker, så kan du kontakte FOF Sydøst på tlf: 3074 5671.