 
                  
                Sammen med journalist og hundeelsker, Puk Elgård, og evolutionsbiolog, Anders Kofoed, dykker vi ned i verdens ældste og mest hengivne venskab, på en underholdende og oplysende rejse ind i hundenes verden. Med rørende fortællinger, ny forskning og masser af humor, stillers der skarpt på det helt særlige forhold mellem mennesker og hunde.
Forholdet mellem menneske og hund strækker sig over 45.000 år og er formet af samhørighed, loyalitet og ubetinget kærlighed. Bliv klogere på hvordan hunde viser deres kærlighed, hvad videnskaben fortæller om hundes følelser og adfærd, samt hvorfor mennesker og hunde faktisk er skabt til hinanden.
Undervejs er der rig mulighed for spørgsmål fra salen, så du kan få svar på alt det, du altid har undret dig over om din hund. Oplev en aften fyldt med viden, grin og måske en tåre i øjenkrogen.
For alle, der elsker hunde, og for alle, der vil forstå, hvorfor de elsker os.
Foredraget er et Kolding Talks arrangement.
Kolding Talks er skabt i samarbejde mellem aftenskoler og biblioteket i Kolding - med det formål, at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten - fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen.