Skip to content
Gruppebillede af Puk Elgård og Anders Kofoed med hænderne på en hund

Puk Elgård og Anders Kofoed - Verdens vildeste venskab

Et foredrag om det magiske bånd mellem menneske og hund

Sammen med journalist og hundeelsker, Puk Elgård, og evolutionsbiolog, Anders Kofoed, dykker vi ned i verdens ældste og mest hengivne venskab, på en underholdende og oplysende rejse ind i hundenes verden. Med rørende fortællinger, ny forskning og masser af humor, stillers der skarpt på det helt særlige forhold mellem mennesker og hunde.

  • Hvordan viser din hund sin kærlighed?
  • Drømmer den om dig, når den sover?
  • Hvad er det egentlig med de gamle sokker?

Forholdet mellem menneske og hund strækker sig over 45.000 år og er formet af samhørighed, loyalitet og ubetinget kærlighed. Bliv klogere på hvordan hunde viser deres kærlighed, hvad videnskaben fortæller om hundes følelser og adfærd, samt hvorfor mennesker og hunde faktisk er skabt til hinanden.

Undervejs er der rig mulighed for spørgsmål fra salen, så du kan få svar på alt det, du altid har undret dig over om din hund. Oplev en aften fyldt med viden, grin og måske en tåre i øjenkrogen.

For alle, der elsker hunde, og for alle, der vil forstå, hvorfor de elsker os.


Foredraget er et Kolding Talks arrangement.

Kolding Talks er skabt i samarbejde mellem aftenskoler og biblioteket i Kolding - med det formål, at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten - fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen.

Information

  • Dato 24.02.2026-24.02.2026
  • Adresse Væveriet
    Dalbygade 40 D
    6000 Kolding
  • Lokale Salen
  • Bemærkninger Ekstra tilkøbs mulighed: I forbindelse med dette foredrag tilbyder Væveriet, at der kan tilkøbes fællesspisning kl. 17.30 i før foredraget til kr. 250. Husk at medbringe din bekræftelse for billetterne og evt. til spisningen.Fællesspisning: Når du tilkøber en madbillet, bliver du en del af en uformel middag ved langborde, hvor maden serveres som dele-mad direkte på bordet. Det skaber en varm atmosfære og giver mulighed for at dele oplevelsen med både venner og nye bekendtskaber. Middagen foregår i lokalet Kedelen.Dørene til foredraget åbner kl .18.30Bestilling af tilkøb foregår som tillægsbestilling for hver billet du køber. Med billetten følger en kupon for hvert valgt tilkøb, som du afleverer i til personalet der er til stede. Uden kupon kan der ikke spises – så tilkøb det du ønsker, når du køber din billet til foredraget.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 24.02.2026 19:00-21:00 Væveriet Puk Elgård og Anders Kofoed
Foredragsholdere

Puk Elgård og Anders Kofoed

Puk Elgård er dansk journalist, radio- og Tv-vært, samt forfatter.

Hun har i mere end 20 år underholdt danskerne i diverse Tv- og radioprogrammer, bl.a. Go’ Morgen Danmark, og har i den forbindelse modtaget adskillige priser. Puk er kendt for at være en meget nærværende, eftertænksom og ærlig person, som har en fantastisk evne til at underholde sit publikum.

Anders Kofoed er bl.a. kendt som TV2’s biolog på Go’ Morgen Danmark. Han har medvirket i flere medieprogrammer som fagekspert og forfattet flere udgivelser.

Kun få mennesker formår at beskrive dyret i mennesket og mennesket i dyret så levende og underholdende som Anders Kofoed, hvilket også lægger stilen for ham som foredragsholder.

Tilkøb ved bestilling

Tilkøb fællespisning og få en ekstra hyggelig aften med fællesspisning før foredraget fra kl. 17:15 - serveret i Væveriets varme atmosfære.

 

Menuen følger sæsonen, alt laves fra bunden og der serveres mindst 3 retter som uformel dele-mad ved langbord.

 

Der tages hensyn til almindelige allergier, så længe det kommunikeres på forhånd, og der er altid mulighed for et vegetarisk alternativ.

Væveriets dele-retter serveret på et langbord