Skip to content
Portrætfoto af Svend Brinkmann

Svend Brinkmanns seneste påfund

Svend Brinkmanns seneste påfund

Garanti for et vellykket foredrag, om menneskelig psykologi og kultur

Svend Brinkmann er en af de stærkeste stemmer i debatten om tidens tendenser, og hvordan vi kan gå både med og imod dem. Svends bøger er ligesom hans meninger populære og konstant på bestsellerlisterne over fagbøger. Oplev Svend Brinkmann i et både tankevækkende, højst aktuelt og underholdende foredrag om at gå glip og stå fast i vores grænseløse udviklingskultur.

Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse, og han er forfatter til en lang række bøger og artikler om disse områder. Et foredrag med Svend Brinkmann er en garanti for et vellykket arrangement. Han har modtaget flere priser for sin forskning og formidling, bl.a. DR’s Rosenkjærpris og Gyldendals formidlingspris.

Siden 2009 har Svend Brinkmann været professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet. Samtidig har han skrevet en række bøger og mere end 150 videnskabelige artikler som led i sin forskning. Han har bl.a. skrevet “Det sørgende dyr”, som går i dybden med sorg og beskriver, hvordan sorgen er et livsvilkår for os mennesker.

Svend Brinkmann blev for alvor kendt, da han i 2014 udgav bogen “Stå fast”, hvori han gør op med, hvad han beskriver som tidens (selv)udviklingstyranni. Sidenhen kom opfølgeren “Ståsteder” og bestselleren “Gå glip”, der handler om begrænsningens kunst. Desuden er han forfatteren bag “Hvad er et menneske?” og “Vi er det liv, vi lever”. I sidstnævnte reflekterer Svend Brinkmann med udgangspunkt i en 93-årig kvindes spændende livshistorie over det nutidige syn på skæbnebegrebet. Senest har Svend skrevet boget “Tænk”, der handler om det tankefulde liv - om at give plads til tanker og til at dvæle. Svend Brinkmanns bøger er udgivet på flere sprog.

Også på DRs P1 kan man opleve Svend Brinkmann. Her laver han radioprogrammet “Brinkmanns Briks”, hvor han sammen med ugens gæster går i dybden med menneskets psykologiske aspekter.


Foredraget afholdes i samarbejde med Væveriet i Kolding.

Logo for Væveriet i en timian farve