Skip to content
Yoga hos FOF Sydjylland

Restorativ yoga med hensyn

Restorativ yoga med hensyn

Denne form for yoga er helt unik. Her får du mulighed for at få den dybeste og blideste form for afspænding for krop og sjæl. Alle med funktionsnedsættelse kan deltage, da underviseren guider og assisterer dig ind i skønne stillinger, hvor du får lov at hvile i helt op til 10 minutter ad gangen – godt støttet og pakket ind i udstyr og tæpper. Der vil være blide langvarige stræk og åbninger for kroppen, som bliver individuelt tilpasset.

Effekten af denne praksis kan give en øget fleksibilitet og derved styrke mobiliteten i kroppen. Her er der ligeledes fokus på nervesystemet, hvor ro, tryghed, støtte og personlig assistance vil give dig plads til fordybelse og en dyb afspænding helt ind i det autonome nervesystem. Vi bevæger os, så at sige, fra det aktive nervesystem over i det beroligende nervesystem, hvorfra regeneration, fordøjelse og opladning sker.

Praktisk information

Det er en god ide at have behageligt tøj på til yoga. Det kan både være yogatøj, med elastiske bukser og trøjer, der sidder ind til kroppen, så det ikke flytter sig rundt under de forskellige stillinger, eller det kan være afslappende tøj, der giver plads til kroppen og maven, så det er rart og ikke strammer.

Husk varme sokker og en varm trøje til afspændingen, og du er velkommen til at tage dit eget varme tæppe med og evt. en lille rar pude til hovedet.

Udstyr der vil blive brugt i undervisningen er bl.a. måtter, blokke, bolstre, skumpuder, tæpper, små bolde, varme tæpper og øjenpude til afspænding.


Dette hold er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en handicap erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en handicap erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises.

... i så fald henvises til vores øvrige hold.