Skip to content
Gå til yoga med Marie Zabel hos FOF Sydjylland

Yoga mod stress

Hensyntagende yoga mod stress

Yoga for stress og udbrændthed – et nærende og fordybende forløb med blid Yoga, Åndedræt & Meditation

På dette forløb skal vi arbejde med at stimulere nervesystemet med enkelte afslappende elementer, såsom åndedræt, sansning og stilheden. Du guides roligt ind i yogaøvelserne og inviteres til at mærke ind i egen krop. Du hjælpes til at komme ud af hovedet, lande i kroppen og skabe jordforbindelse. 

Forløbet er for dig, der har begyndende stress og/eller er sygemeldt med stress, og har brug for et selvkærligt, roligt og afstressende rum. Et rum hvor det bliver muligt for dig at fordybe dig og mærke dig selv, skabe en større indre balance og få fornyet energi til dine celler.

Underviseren kommer med en sundhedsfaglig baggrund som ergoterapeut og hendes undervisning er inspireret af MediYoga (Medicinsk Yoga) og Kundalini Yoga, hvoraf hun er uddannet.

Vi arbejder som udgangspunkt med det samme yogasæt, og bygger stille og roligt på, for at komme mere i dybden med øvelserne. Du lader kroppen langsomt genkende og giver sindet mulighed for at slippe sit tag i dig. 

Vi vil arbejde i dybden med det lange dybe åndedræt, så du kan (gen)lære at trække vejret og få mest mulig effekt af den ilt og livskraft du trækker ind.

Yoga øvelserne arbejder både på din fysiske krop, dit energisystem, kirtel- og nervesystem. Det er muligt at sidde på en stol til dele af yogaen.

Du vil blive præsenteret for et par forskellige dejlige meditationer med og uden mantra. Forløbet er en selvkærlig stund med mulighed for at lytte indad, give slip og slappe helt af. 

Da underviseren også arbejder med musik og lyd som et healende og støttende redskab for krop og sind, vil hun på dette forløb anvende lyden fra lidt forskellige meditative instrumenter, særligt til meditation og afspænding. Hun anvender også indimellem hendes lille harmonium og dens helt særlige vibrationer, der støtter smukt op om ’vores lyd’.

Dette forløb kræver ikke at du har erfaring med hverken yoga, meditation eller sang/lyd – kom som du er, klar til at skabe en anden og ny energi og til at modtage med åbent hjerte – that’s all.

Praktisk information

Det foregår på underviserens egen adresse: Morbærvej 99, 6600 Vejen

Kom 5 min. før vi begynder, så du kan nå at ’lande’ og finde dig en plads.

Du kan parkere i indkørsel, langs vejen og for enden af gaden hvor der er ekstra vej-plads.

Hvad skal jeg medbringe?

Underviseren har bløde måtter i merino uld til rådighed, du er også velkommen til at medbringe din egen (tænk på at du skal ligge godt under afspænding, så har du en meget tynd en, så medbring evt. et ekstra tæppe).

  • Tæppe eller lagen til at ligge over måtte
  • Varmt tæppe
  • Varme sokker
  • Evt. meditationspude eller pude til at sidde på
  • Vandflaske
  • Evt. sovemaske eller lignende til at lægge over øjnene

Dette hold er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en tro og loveerklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en tro og loveerklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises.

... i så fald henvises til vores øvrige hold.