Træning på den store bold giver først og fremmest et smil på læben samt bringer motivationen og legebarnet frem i enhver. Uanset din alder og form kan du have glæde af træningen.
Man træner langt mere funktionelt på bolden end på mange andre redskaber, og bolden stiller på samme tid krav til balance, koordination, bevægelse og stabilitet, der er basale elementer i enhver form for bevægelse.
Kroppens muskler stimuleres og trænes og bolden er eminent til at træne din mave og ryg, men også til at styrke din krop generelt.