Skip to content
Gå til yoga hos FOF Sydjylland

Yoga - til alle med forskudte arbejdstider

Yoga - til alle med forskudte arbejdstider

Forkæl dig selv med yoga om formiddagen og bliv klar til aftenvagten, til at hente børn eller hvad din dag ellers byder på.

Du kommer til at ligge, til at sidde, til at stå og til at strække kroppen i alle retninger. Du kommer til at flyde fra en stilling til den næste, og til at holde stillingen så du mærker dine muskler og din udholdenhed. Du vil balancere og vende omvendt og du vil mærke dit åndedræt. Og så kommer du til at ligge helt stille - for du kan være helt sikker på, at vi slutter af med en dejlig afspænding hver gang.

Med yoga giver du dig selv en tidslomme, hvor det kun handler om dig. Du får dig rørt, får en pause i hverdagen og gør noget godt for dig selv - du henter fornyet energi.

Alle kan være med uanset tidligere erfaring med yoga.


Du er meget velkommen til at ringe til underviseren, hvis du har spørgsmål.

Se hvad du skal medbringe og andre vigtige oplysninger under bemærkningerne på det enkelte hold.