Kontoret holder sommerferie og er tilbage igen mandag d. 4. august. God sommer og på gensyn 👋
Tilmeld nyhedsbrevKontoret holder sommerferie og er tilbage igen mandag d. 4. august. God sommer og på gensyn 👋
Tilmeld nyhedsbrevVil du blive klogere på verden og samfundet og alt det, der er omkring os? Og gør det ikke noget, det er sjovt imens? Og at det giver stof til eftertanke? Og beriger dig med noget, du ikke vidste i forvejen? Ikke nødvendigvis samtidigt...
Så kom med på FOF Sydjyllands Mandagshøjskole - på Kultur- og Forsamlingshus Emanuel i Skærbæk med Bente og Mads Witt som værter.
Mandagshøjskolen blev etableret til efterårssæsonen 2024, så velkommen til dens tredje sæson. I denne sæson går den sidste mødegang til Kaj Munks præstegård og besøg på kafferisteri med smagsprøver og fortælling. På kafferisteriets café spiser vi frokost…
Du skal være så hjertelig velkommen til meningsfulde mandage i godt selskab.
Der tages forbehold for ændringer og justeringer i programmet.
Medlemskabet af Mandagshøjskolens efterårssæson 2025 er personligt. Medlemskabet giver adgang til Mandagshøjskolens foredrag - og til udflugten - og kan ikke overdrages til andre.
Hent og se programmet som PDF-fil for efteråret 2025.
Frø af ugræs er føget over hegnet
v/ Carl Jørgen Heide – fhv. turist- og erhvervschef
En personlig beretning…
”Jeg, Carl Jørgen Heide, er en del af det ugræs og vil fortælle om at være søn af en såkaldt landsforræder og hvordan det har påvirket min opvækst og mit syn på verden. Min far tilhørte det tyske mindretal i Aabenraa og meldte sig som 20-årig sammen med sin far til SS, min far til Waffen SS, min farfar til Totenkopf divisionen.
Foredraget kunne også hedde "En familie med en hemmelig" - en hemmelighed som Carl nu fortæller åbent om ud fra et ønske om at fortælle, hvad fædres deltagelse i krigen på tysk side betyder for deres børn, men også hvordan krigsdeltagelsen ændrede livet for dem, der vendte hjem til spe og spot, dom og fængsel.”
Prisen for Sønderjylland
v/ Niels Jensen - journalist, fhv. efterretningsofficer
I 1920 overtog Kongeriget Danmark ansvaret for Nordslesvig - det nuværende Sønderjylland - fra kongeriget Preussen. Det blev dyrt. Det kostede milliarder af nutidskroner. Nordslesvig var infrastrukturelt et fallitbo. Landsdelen var slidt ned af den preussiske fortyskningspolitik og 1. Verdenskrigs udpining af menneskelige og materielle ressourcer. Sønderjylland fik et fremtidssikret vejnet, havnene blev udbygget, elektricitetsforsyningen blev forbilledlig og staten overtog telefonnettet fordi de jyske telefonselskaber ikke kunne blive enige. Og utidssvarende og overflødige jernbaner blev afviklet og erstattet af rutebiler.
Vitus Bering - Zarens danske Columbus
v/ Orla Madsen - arkæolog, mag. art
En af Danmarks største opdagelsesrejsende er Vitus Bering, som blev født i Horsens i 1681 og kortlagde i sit 60 år lange liv store dele af Jordens nordøstlige halvkugle. Han opdagede således i 1741 Nordamerikas østside, hvilket gav ham tilnavnet i overskriften.
Bering og hans mandskab strandede på en øde ø i den nordlige del af Stillehavet i november 1741. Her døde han den 8. december 1741 og blev begravet på øen. Overlevende fra ekspeditionen vendte hjem året efter og kunne berette om turen. Orla Madsen var med i 1991, da en ekspedition blev sendt til øen som siden hans død har båret hans navn, for at prøve, om man kunne finde graven og - hvis det lykkedes - ud fra Berings jordiske rester forsøge at rekonstruere hans ansigt. Hør om det og meget mere…
Slægtshistorie kender ingen grænser
v/ Rasmus Wichmann - historiker og teolog
I den vildtvoksende skov af arkivalier fra Napoleonstiden har Rasmus Wichmann fundet mange interessante oplysningen om personer og begivenheder i det vestslesvigske område. Fokus ligger på to særlige former for værnepligt; landeværn og kystmilits. Begge har kastet et stort materiale af sig. Der var også borgervæbninger og forstærkningsbataljoner. Alt er ledsaget nogle underholdende anekdoter fra Rigsarkivet. Og den grænse, der i dag er mellem Danmark og Tyskland kendte man jo slet ikke til dengang i Napoleonstiden.
Fra kontorarbejde til livet i manegen
v/ Marianne Deleuran - cirkusdirektør
”Aldrig i mine vildeste drømme havde jeg forestillet mig, at jeg ville ende i cirkusverdenen. Jeg var dybt engageret i mit job hos Jydsk Telefon og elskede hvert øjeblik af det. Men en sen aften tilbage i 90'erne ringede en cirkusdirektør og spurgte, om jeg ville med dem i den kommende sæson. Det var et tilbud, jeg ikke kunne afslå. Det er blevet til en spændende rejse, hvor vi nu har både hunde, grise, heste og endda en gås med i manegen i Cirkus Mascot. Måske kommer der et af dyrene med til foredraget.”
Balkan og Dayton-aftalen
v/ Morten Kvistgaard - økonom og international konsulent
30 år efter den bosniske Dayton-aftale: Hvad har vi lært? Dayton-aftalen var resultat af militært pres og tvungen realisme og blev skabt af magtpolitik, ikke af reel forsoning. Aftalen stoppede krigen, men løste ikke konflikterne. Den stoppede en brutal krig i Bosnien, men skabte en dysfunktionel og etnisk opdelt stat, hvor stabilitet på kort sigt er sikret på bekostning af politisk funktionalitet. Og hvordan er det lige med Serbiens forhold til EU? Og Rusland? I mere end 25 år har Morten Kvistgaard arbejdet med EU-udvidelser på Vest-Balkan for EU, FN og nationale ministerier.
Udflugt til Kaj Munks præstegård - og kafferisteri
v/ Ena Frandsen
I 2025 er det 80 år siden digterpræsten Kaj Munk blev skudt - så vi besøger Vedersø præstegård, ser hvordan Kaj Munk og familien boede og hører de gode historier fortalt i de autentiske omgivelser. De fleste af os drikker kaffe hver dag, så vi besøger kafferisteriet Hedekaffe for at se og høre om kaffebønnens vej fra plantagen til kaffekanden. Der er smagsprøver undervejs… og i kafferisteriets café spiser vi frokosten. En folkeoplysende decemberdag i Vestjylland med gode fortællinger. Vi får morgenmad og kaffe i bussen undervejs.
BEMÆRK: busturen er inkluderet i Mandagshøjskolens forløb - og foregår en FREDAG, selv om alle øvrige foredrag foregår om mandagen.
Tidspunkter og ruter og indhold er vejledende og afhænger af mange ting, som først afklares, når vi er tæt på afgang.
Man skal være selvhjulpen for at kunne deltage på turen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 22.09.2025 | 14:00-16:45 | Kultur- og Forsamlingshus Emanuel | Mads Witt |
2 | Mandag 06.10.2025 | 14:00-16:45 | Kultur- og Forsamlingshus Emanuel | Mads Witt |
3 | Mandag 20.10.2025 | 14:00-16:45 | Kultur- og Forsamlingshus Emanuel | Mads Witt |
4 | Mandag 03.11.2025 | 14:00-16:45 | Kultur- og Forsamlingshus Emanuel | Mads Witt |
5 | Mandag 17.11.2025 | 14:00-16:45 | Kultur- og Forsamlingshus Emanuel | Mads Witt |
6 | Mandag 24.11.2025 | 14:00-16:45 | Kultur- og Forsamlingshus Emanuel | Mads Witt |
7 | Fredag 05.12.2025 | 14:00-16:45 | Bus | Ena Frandsen |
Se alle Se færre |