Skip to content
Prag

Prag

Prag – den gyldne stad i det smukke efterår

Efterårsferie i den Gyldne Stad Prag

Efter opsamling på Fyn og Sønderjylland, går turen mod den smukke kulturby Dresden, hvor vi overnatter første dag. Dagen efter er der tid til at opleve 'Elbens Firenze' med smukke genopførte bygninger som Frauenkirche, Semperoperaen og Zwinger-museerne. Efter frokost går turen smukt igennem efterårsfarverne ind i det bøhmiske Schweiz, hvor vi kører langs Elben med de mange borge og herefter med stop ved Theresienstadt, fæstningsbyen der blev brugt som KZ-lejr med propaganda for øje. Vi bor helt centralt i Prag, hvor vi er få minutter til fods fra Republikpladsen. Vi får rundtur i det gamle centrale Prag – Stare Mesto, hvor vi ser Folkets Hus, Krudttårnet, Wenzelspladsen og Rådhuspladsen med det astronomiske ur, og det jødiske kvarter inden vi slutter ved den smukke Karlsbro. Dagen efter kører vi udflugt ud af byen til Konopiste, Franz Ferdinands jagtslot – her hører vi om Franz Ferdinand og udbruddet på Første Verdenskrig. Vi tager herefter på et godt lokalt bryggeri, hvor vi kombinerer frokost med at høre og smage på god tjekkisk øl. Dagen efter skal vi på tur op til Prags borg hvor vi ser smukke bygninger som Vituskatedralen, den gyldne gade og hører om alkymister og vinduesudsmidninger i Prags historie. Der vil være aftenarrangementer som fælles spisning og sejltur på Moldau.

Dagsprogrammet for rejsen

Inkluderet i rejsens pris er

  • Ophold i dobbeltværelse for 5 nætter med bad og toilet på helt centrale hoteller i Dresden og Prag.
  • Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus.
  • Professionel og servicemindet chauffør.
  • Historieuddannet rejseleder med mangeårig rejseleder-erfaring.
  • Morgenmad i bussen på første dag, samt på hotellet på resten af turen.
  • Alle udflugter.
  • Spisning første aften på Hotel Ibis i Dresden.
  • Byrundtur i Dresden med Frauenkirche, Semperoperaen og Zwinger-museerne.
  • Panoramakørsel langs Elben i både Sachsen og Bøhmen.
  • Ophold ved Theresienstadt.
  • Centralt hotel i Prag få hundrede meter fra Folkets Hus.
  • Byrundtur i Prags gamle bydel Stare Mesto med Folkets Hus, Wenzelspladsen, det jødiske kvarter og Karlsbroen.
  • Aftensejlads på Moldau med spisning (eksklusiv).
  • Bøhmisk aften – spisning med drikkevarer ad libitum og musik samt Prag og Karlsbro By Night (eksklusiv)
  • En aften med koncert (eksklusiv).
  • Fællespisning alle aftener (eksklusiv).
  • Udflugt til Franz Ferdinands jagtslot Konopiste (eksklusiv).
  • Bryggeribesøg (eksklusiv).
  • Prags Borg med Vituskatedralen, den gyldne gade og borghaverne.
  • Foredrag om Prag og Dresden af ekspertrejseleder.
  • Skat moms og bidrag til rejsegarantifonden (Historiske Rejser har nr. 2592).

Ved spørgsmål til selve rejsen, henvendes eventuelt direkte til Historiske Rejser på mail mail@historiskerejser.dk eller tlf. 20 93 17 14.