Skip to content

Få 50% af kursusgebyret dækket: Gælder kun for dig med Helbredstillæg eller Ældrecheck. Vi har modtaget midler fra Trygfonden: Det er til økonomisk trængende pensionister/førtidspensionister, der har et Helbredstillæg eller modtager Ældrecheck. I disse tilfælde kan vi give op til 50% af kursusgebyret i tilskud - så længe midler haves. Kontakt FOF på 86325588 for denne mulighed. Hvis du tilmelder dig via hjemmesiden og betaler fuld pris ved tilmelding, frafalder muligheden. Gælder KUN kurser.

Kropstræning mandehold FOF Djursland

Mandehold - grundøvelser og afspænding - Ørum Djurs

Mandehold - grundøvelser og afspænding - Ørum Djurs

Få dig en lækker grundform og træn hverdagens udfordringer væk på gulv, stående og liggende 

Har du brug for et skub til at holde dig i en god grundform på en sjov og lærerig måde sammen med ligesindede, så er det her holdet for dig. Det er et hold kun for mænd i alle aldre med det til fælles, at du gerne vil optimere din krop, så den fungerer så optimalt som muligt. Det kan også være at afhjælpe den dårlige ryg eller knæ eller bare blive lidt mere mobil og bevægelig, så hverdagens udfordringer bliver nemmere.

Det er et hold som tager udgangspunkt i det sted den enkelte er, tager hensyn til eventuelle skavanker, begrænsninger. Vi arbejder med styrke, puls, smidighed, balance og udspænding. Der vil blive undervist på madras på gulv, stående og liggende øvelser. Musik bliver brugt.

Der afsluttes hver gang med en afspænding.


Husk, at du stadig kan være med på mange af vores hold, selvom de er begyndt - kontakt blot kontoret og få nedsat kursusgebyret. (Vi refunderer ikke, hvis du har tilmeldt dig på hjemmesiden efter, holdet er startet). Kontakt til kontoret mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 på tlf. 8632 5588.


Se flere herrehold HER