Skip to content

Vi er glade for at kunne genåbne fra den 17. januar! Husk mundbind og gyldigt coronapas.

Læs mere her.
Gå til babysvømning i FOF Nordsjælland

Efterfødselsgymnastik og babysvømning op til 9 mdr.

Efterfødselsgymnastik og babysvømning op til 9 mdr.

Få kræfterne tilbage og dermed mere overskud i hverdagen. Her er holdet for dig og din baby, hvor du kan opleve glæden i vandet sammen med dit barn og samtidig stimulere sanser og motorik. Vi kombinerer træningen, så du får en god workout af hele kroppen, inden vi går i vandet og fokuserer på babysvømning.

Undervisningen starter på land, hvor du får arbejdet kroppen godt igennem. Vi bevæger os til rytmisk musik, og der vil især være fokus på afspænding af skuldre og nakke. Vi arbejder endvidere med styrketræning for mave, ryg og naturligvis bækkenbunden. Inden vi går i svømmehallen, vil vi snakke om, hvordan vi stimulerer børnenes motorik bedst muligt. Hver gang synger vi sange og afprøver få lege. De sidste 45 min. foregår i varmtvandsbassin, hvor der vil være undervisning i babysvømning.

Til gymnastikken medbringer du behageligt bevægelsestøj (sko er ikke nødvendigt), samt et håndklæde til at lægge på madrassen. Til svømningen medbringes badetøj og håndklæde til dig og dit barn. Barnet skal svømme i særlige svømmebukser. Det optimale er at anvende både svømmeble og neopren badebukser, f.eks. "Happy Nappy”.

For at undgå at barnet kommer til fryse, når det kommer op af vandet, er det en god idé at medbringe et ekstra håndklæde eller lille tæppe.

Start fra dit barn er 8 uger.

Filtrér