Skip to content
Foredrag hos FOF Randers

Foredrag, debat og rundvisninger

Foredrag, debat og rundvisninger

Book billet til et spændende FOF-foredrag og få ny viden, inspiration og en oplevelse til kalenderen.

Vi får igen i sæson 2025-2026 besøg af en række interessante personer, der står klar til at dele ud af deres dybdegående viden og personlige oplevelser.

Har du helt styr på, hvordan tyngdekraften fungerer, eller hvad en exoplanet er? I de aktuelle naturvidenskabelige aften-foredrag hos FOF på J. V. Martins Plads får du serveret den nyeste viden om universet og rummissioner fra astrofysiker Michael Linden-Vørnle. Og denne sæson kan du også få tips til, hvordan du selv kan blive rumforsker derhjemme.

Vi samarbejder hvert år med Randers Bibliotek om at give dig en række forfatter-foredrag. Du kan blandt andet lære om Craftpsykologi - hvorfor det er godt for os at lave noget kreativt, eller høre Per Juul Carlsens personlige beretning om at overleve et hjertestop i foredraget Taler vi nok om arvelige sygdomme?

Du kan også komme med på en interessant rundvisning på Randers Affaldsterminal. Det er for dig, der er nysgerrig efter at vide, hvad der sker med alle de materialer vi smider "væk" - hvordan de sorteres og genanvendes til nye produkter. En rundvisning koster kun 25,- inkl. en kop kaffe og en god portion ny viden.

Herunder kan du se kalenderen og booke din billet til et af FOF's aktuelle foredrag i Randers, Hald (Gjerlev), Mariager og Hinnerup. Vælg evt. din by i filteret for at få overblik over arrangementer nær dig.

Se også: Hald højskolesang og foredrag

Filtrér
  1. 1
  2. 2