Skip to content

Restorativ yoga

Restorativ yoga


Restorativ Yoga - yoga for dit nervesystem!

 

Restorativ yoga er blide, støttede ryg-, side- eller maveliggende stillinger, som hjælper dig med at genoprette din fysiske, mentale og emotionelle balance og opnå dyb afspænding og healing indefra og ud.

 

Det er dit frirum til at vende opmærksomheden indad, mærke dig selv og dine behov og få en velfortjent pause fra ydre påvirkninger, krav og forventninger.

 

Restorativ yoga er ikke-aktiv yoga. Det er yoga i hvile med fokus på at skabe mest muligt ro og rum til restitution i krop, sind og Sjæl.

 

Vi understøtter kroppen med puder, pøller og tæpper, så du får mulighed for at  slippe spændinger, ubalancer og stagneret energi.

 

Restorativ yoga kan blandt andet hjælpe dig til mere indre ro, mindre stress, mere energi og overskud, øget krops bevidsthed og forbedret nattesøvn.

 

Men det er også for dig som blot har brug for en selvkærlig pause.

 

Du behøver ikke at vide noget om yoga eller restorativ yoga for at deltage på dette hold. Alle kan være med og er hjerteligt velkomne.

 

På dette hold har vi adgang til al det udstyr, vi skal bruge i undervisningen.

 

Du må dog meget gerne medbringe en ekstra trøje, et par varme sokker og måske dit yndlingstæppe at putte dig under, da din krops temperatur typisk falder, når kroppen overgiver sig til den dybe afspænding.