Vil du prøve kræfter med den nyeste kreative trend – tufting?
På dette kursus kan du designe og skabe dit helt eget, personlige tæppe til gulv eller væg. Med en tufting gun “skyder” du garn ind i lærredet – det føles næsten som at male med garn.
Du bliver guidet gennem hele processen:
• opspænding af lærred på en ramme
• optegning af dit motiv
• brug af tuftingmaskinen
• rettelse af fejl
• og ikke mindst, hvordan du færdiggør tæppet med trimmemaskine og lim på bagsiden
Alle materialer er inkluderet i prisen, og du får et færdigt tæppe med hjem.
Kurset er åbent for både voksne, unge og børn fra 12 år (børn skal deltage i følgeskab med en voksen). Uanset om du er nybegynder eller bare nysgerrig, er du meget velkommen!