– skånsom træning med styrke og støtte.
Ved aldersbetinget knogleskørhed (osteoporose) er der en let øget risiko for brud, men med målrettet træning og opmærksomhed på gode bevægemønstre kan du styrke kroppen, begrænse knogletabet og bevare en aktiv og tryg hverdag.
På dette hold laver vi skånsomme, men effektive øvelser, der styrker både knogler, muskler og holdning. Vi arbejder med funktionel styrke, stabilitet og balance, som hjælper dig med at forebygge fald og overbelastning – samtidig med, at du forbedrer din mobilitet og kropskontrol.
Træningen tilpasses den enkelte, så du kan deltage ud fra dit eget niveau og dagsform – og der er god tid og plads til individuelle hensyn.
Derudover arbejder vi med afspænding, udstrækning og øget kropsbevidsthed, så du lærer at aflaste kroppen og slippe spændinger i nakke, skuldre og ryg.
Du behøver ikke have diagnosen knogleskørhed for at deltage. Holdet er åbent for alle, der har brug for skånsom og hensyntagende træning – fx ved rygproblemer, muskelspændinger eller aldersbetinget nedsat bevægelighed.
🔹 Fokus på styrke, stabilitet og tryg bevægelse
🔹 Forebyg brud og overbelastning med bedre kropsbrug
🔹 Trygge rammer og plads til forskellighed