Skudepisoder, knivstik, kidnapninger og andre voldelige sammenstød. Igen og igen trækker de blodige episoder overskrifter i landets medier, og borgere bliver ufrivilligt vidner til deres voldsomme handlinger på åben gade.
Hvorfor sker det? Hvad kæmper de om? Og hvad kan politi og politikere gøre for at bekæmpe deres fremmarch? Det ser rockerekspert og forfatter Carsten Norton nærmere på i dette foredrag om den kriminelle underverden.
Carsten Norton fortæller om den helt aktuelle situation i den danske underverden netop den aften, hvor foredraget holdes, og der vil være tid til spørgsmål fra publikum.
Om Carsten Norton
Carsten Norton, cand.mag., forfatter, journalist og vært på TV 2’s kriminalmagasin Skyggesiden samt podcasten Banderelateret på Podimo.
Han har arbejdet på og været leder af Ekstra Bladets kriminalredaktion i en længere årrække og skriver ugentligt om organiseret kriminalitet i ind- og udland for Frihedsbrevet.
Norton har skrevet adskillige bøger om den kriminelle underverden.