Skudepisoder, knivstik, kidnapninger og andre voldelige sammenstød. Igen og igen trækker de blodige episoder overskrifter i landets medier, og borgere bliver ufrivilligt vidner til deres voldsomme handlinger på åben gade.
Hvorfor sker det? Hvad kæmper de om? Og hvad kan politi og politikere gøre for at bekæmpe deres fremmarch? Det ser rockerekspert og forfatter Carsten Norton nærmere på i dette foredrag om den kriminelle underverden.
Carsten Norton fortæller om den helt aktuelle situation i den danske underverden netop den aften, hvor foredraget holdes, og der vil være tid til spørgsmål fra publikum.
Om Carsten Norton
Carsten Norton, cand.mag., forfatter, journalist og vært på TV 2’s kriminalmagasin Skyggesiden samt podcasten Banderelateret på Podimo.
Han har arbejdet på og været leder af Ekstra Bladets kriminalredaktion i en længere årrække og skriver ugentligt om organiseret kriminalitet i ind- og udland for Frihedsbrevet.
Norton har skrevet adskillige bøger om den kriminelle underverden.Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 17.11.2025 | 19:00-21:00 | Byens Hus | Carsten Norton |
Carsten Norton, Cand.mag., forfatter og journalist, har arbejdet på Ekstra Bladets kriminalredaktion i en længere årrække.
Her er han kommet tæt på blandt andet rockermiljøet, og ved siden af sit job også skrevet bøger om kriminalitet.Udleveret, Idealisten og Bad Standing samt thrilleren Uden ansigt, og senest historien om Hells Angels i Danmark, som er udkommet i to bind.
Carsten Norton holder af devisen “Enhver forståelse af nutid og fremtid begynder med historien”. Det er derfor altid interessant at høre den karismatiske journalist fortælle om sit indgående kendskab til den kriminelle underverden i Danmark – både i vor tid og i historisk perspektiv.
Billede af Anthon Unger.