Håndarbejde kan være et vigtigt redskab til at håndtere din stress. Det kan hjælpe dig med at finde ro, sænke hjerterytmen og blodtrykket samt finde et roligt leje for vejrtrækningen. På kurset møder du ligesindede, der oplever de samme udfordringer som dig.
Det primære formål med strikkekurset er at finde frem til et strikkearbejde, der er tilpas let til at berolige dine nervebaner, og tilpas svært til at du oplever flowtilstanden, hvor man kun koncentrerer sig om strikketøjet og glemmer tid og sted.
Du får selvfølgelig også hjælp til at læse opskrifter og lære nye teknikker.
Måske er du allerede i gang med et strikketøj, eller måske har du brug for hjælp til at starte et nyt op. Du kan deltage, uanset om du er nybegynder eller øvet strikker.