
Ro, nærvær og restitution
Timen er skabt med fokus på egenomsorg og kropsligt nærvær – en aktiv, men nænsom pause fra hverdagens krav og tempo. Vi arbejder uden præstation, men med opmærksomhed, nysgerrighed og tillid til kroppens signaler.
Vi starter med stående og liggende bevægelser, der blidt vækker kroppen og løfter humøret. Undervejs bruger vi massagebolde og enkle teknikker til at blødgøre bindevævet, løsne spændinger og støtte kroppens egen evne til restitution.
Vi inddrager også blide yogastræk, åndedrætsbevidsthed og bevægelse med fokus på at være i kroppen frem for i hovedet.
Timen afrundes med en guidet afspænding og kort meditation, som hjælper nervesystemet med at falde til ro og efterlader dig med en følelse af lethed, nærvær og indre balance.
Velegnet for alle – også ved lavt energiniveau eller fysiske hensyn
Fokus på sansning, restitution og kropsfornemmelse
En velfortjent pause for både krop og sind
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.