Dette hold er for dig, der gerne vil holde dit engelske ved lige, genopfriske det du har lært tidligere, og samtidig lære nyt.
Vi arbejder med at udvide dit ordforråd og forbedre din udtale gennem højtlæsning, små øvelser, dialoger og samtaler i en tryg og afslappet atmosfære, hvor alle kan være med. Grammatikken repeterer vi efter behov, så alle får det med, der er relevant.
Undervejs tager vi også fat på mange af de engelske ord og udtryk, vi møder i hverdagen – fx i medier, nyheder, teknologi og arbejdsliv – så du bliver mere sikker i at forstå og anvende moderne engelsk i forskellige sammenhænge.
Undervisningsmaterialet aftales med underviseren ved første mødegang.