På dette kursus får du mulighed for at udforske leret og dets mange muligheder. Gennem introduktion til forskellige grundteknikker får du redskaber til at eksperimentere med form og æstetik i funktionelle og/eller skulpturelle objekter, hvorigennem du vil blive støttet og vejledt i din kreative proces.
Fokus vil især være på forskellige håndbygnings-/modelleringsteknikker såsom pladeteknik og pølseteknik samt mulighederne for at eksperimentere med de glasurer, der er til rådighed på værkstedet. Hver kursusgang vil begynde med små inspirationsoplæg eller øvelser i formudvikling, som du efter eget ønske kan lade dig inspirere af. Vi arbejder primært i hvid stentøjsler, som kan tilkøbes pr. kilo efter behov.
Kurset henvender sig til alle kreative sjæle, der ønsker at prøve kræfter med keramik. Om du er nybegynder eller allerede har erfaring er underordnet, da kurset også indeholder individuel sparring. Værkstedet er udstyret med værktøj og 4 drejeskiver. Derudover må der forventes ekstraudgifter til materialer.