Skip to content

Vi er i fuld gang med at gøre klar til den kommende sæson - få besked som en af de første, når du kan se hele programmet her på hjemmesiden 📬

Tilmeld nyhedsbrevet
Oplev forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, hos FOF Sydjylland og Kolding Talks

Mette Grith Stage - Forsvarsadvokaten

Mød Mette Grith Stage, når hun tager publikum helt tæt på de straffesager hun har haft gennem årene

Alle har ret til det bedste forsvar - det er forsvarsadvokat Mette Grith Stages mantra. Hun vil give publikum en indføring i sin dagligdag som forsvarsadvokat og fortælle om nogle af de dilemmaer, hun ofte står over for, herunder hvordan hun griber det an, hvis hun ved, at klienten er skyldig. Hun vil også fortælle lidt om retssystemets opbygning, så publikum får en bedre forståelse for straffesagskæden.

Mette Grith Stage har været forsvarer i nogle af Danmarkshistoriens mest spektakulære straffesager, og flere af disse kommer hun ind på under sit foredrag, så som:

  • Parteringsdrabet i Aalborg i 2022
  • Sagen om likvidering af en kendt radiovært på åben gade
  • Kundbypigen
  • Morfaren, der dræbte en advokat i byretten
  • Terrorangrebet på Krudttønden
  • Gruppevoldtægten fra Fredericia Banegård
  • Samt adskillige sager om bandekriminalitet, ”Syrienskrigere” og mange andre sager

Der er lagt op til en aften, hvor den landskendte advokat fortæller åbent og ærligt om sit arbejde, som hun aldrig holder helt fri fra, og om hvorfor hun altid er klar til at give sine klienter det allerbedste forsvar.

Information

  • Dato 30.10.2024-30.10.2024
  • Adresse Skærbækcentret
    Storegade 46
    6780 Skærbæk
  • Bemærkninger Ekstra tilkøbs mulighed. I forbindelse med dette foredrag tilbyder Skærbækcentret, at der kan tilkøbes aftensmad bestående af marineret skinkesteg, pommes rissolles, salatskål med dressing samt brød og smør kl. 18.00 før foredraget og kaffe/te med kage til pausen. Pris: Marineret skinkesteg før foredraget kr. 189 Kaffe/te med kage kr. 89 Både Marineret skinkesteg før foredraget samt kaffe/te med kage i pausen kr. 250 (købt som enkelt kr. 278) Bestilling af tilkøb: Foregår som tillægsbestilling for hver billet du køber. Med billetten følger kupon/er, som du afleverer, når du henter det du har tilkøbt. Tilkøb marineret skinkesteg og kaffe/te med kage, når du køber din billet til foredraget.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 30.10.2024 19:00-21:00 Skærbækcentret Mette Grith Stage
Forsvarsadvokat, Mette Grith Stage
Foredragsholder

Mette Grith Stage

Mette Grith Stage er en af landets mest efterspurgte forsvarsadvokater og optræder ofte i medierne. Hun kender retssystemet indefra, da hun tidligere har været ansat i Justitsministeriet og i anklagemyndigheden. I dag er hun indehaver af Stage Advokatfirma, som har landets største afdeling for straffesager og over 30 ansatte. Mette Grith Stage møder dagligt i retterne rundt omkring i hele landet, hun færdes hjemmevant i landets fængsler og arresthuse, hvor hun kommer helt tæt på samfundets skyggesider.