Skip to content

Vi er i fuld gang med at gøre klar til den kommende sæson - få besked som en af de første, når du kan se hele programmet her på hjemmesiden 📬

Tilmeld nyhedsbrevet
Lær at lave lækre vegetar retter hos FOF Sydjylland

Inspiration til grøn madlavning

Et kursus for alle, der har interesse for det grønne køkken, og som har lyst til at få ny inspiration til vegetariske og veganske retter med sæsonens grønsager og klimavenlige planteproteiner.

Du vil få:

  • Kendskab til brugen af planteproteiner som bønner, linser, frø og kerner.
  • Indsigt i veganske proteinprodukter som tofu, seitan og tempeh.
  • Erfaring med brugen af sæsonens grønsager.
  • Opskrifter på grønne retter til aftensmaden og til madpakkerne.
  • Tips til masser af smag og konsistenser.
  • Styr på madplanlægning, indkøb og food prepping.
  • Ideer til det søde køkken.

I køkkenet arbejder vi med dagens opskrifter, og laver forskellige retter til en fælles buffet, som vi spiser sammen.

Værd at vide

I får tilsendt opskrifterne og en indkøbsliste til dagens grønne retter, vi skal arbejde med. Påregn ca. 160-200 kr. til fortrinsvis selvindkøbte råvarer, primært økologiske.

Medbring gerne en god kniv, et forklæde, evt. noget at drikke til maden og emballage til de lækre rester, vi ikke får spist.

Information

  • Dato 26.10.2024-26.10.2024
  • Adresse Kløvermarkskolen (H)
    Kløvermarken 2
    6100 Haderslev
  • Lokale Skoleløkken
  • Bemærkninger Medbring gerne en god kniv, et forklæde, viskestykke og karklud evt. noget at drikke til maden og emballage til de lækre rester, vi ikke får spist. I får tilsendt opskrifterne og en indkøbsliste til dagens grønne retter, vi skal arbejde med. Påregn ca. kr. 160,- til kr. 200,- til fortrinsvis selvindkøbte økologiske råvarer.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 26.10.2024 09:00-15:00 Kløvermarkskolen (H) Hanne Pedersen
Hanne Pedersen
Underviser

Hanne Pedersen

Jeg er 53 år og bor i Haderslev.

Igennem hele mit liv har jeg været optaget af metoder, der øger vores trivsel og livskvalitet. Meditation, personlig og spirituel udvikling, samt vegetarisk mad, har i mange år været en del af min livsstil.

Ud over mine uddannelser som farmakonom, bachelor i ernæring og sundhed, samt diplommodulerne; neuropsykologi, interventionspsykologi, udviklingspsykologi, vejledning, projektledelse og forandringsledelse, er jeg også certificeret Mindfulness-lærer, NADA øreakupunktør, samt har et hav af kurser og uddannelser i personlig udvikling og spiritualitet.

Til daglig driver jeg Holistisk Klinik i Psykologhuset Haderslev. Her hjælper jeg ved livskrise, stress og dårlig søvn. Jeg viser veje til, hvordan man kan blive klogere på sig selv, slippe bøvlet og lade det skifte pladsen ud med det man selv har lyst til skal fylde i ens liv. I mit passionerede arbejde anvender jeg både coaching, mindfulness, yoga, meditation, spiritualitet og NADA øreakupunktur.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere, skriv trygt til holistisk-klinik@outlook.dk.