Skip to content
Banner ud fra programmet for Historisk Højskole i efteråret 2022 og foråret 2023

Historisk Højskole

Historisk Højskole 2022-2023

Vær med fra begyndelsen – hør de gode historier – og gå ikke glip af de to udflugter.

Højskoleprogrammet

Der kan forekomme ændringer i programmet

14. september     Ukraine og Rusland - Lille Rusland og Moder Rusland

v/ Jørn Buch, lektor

Med Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 ønskede præsident Putin at demonstrere, at Ukraine efter hans opfattelse var en historisk og uadskillelig del af Rusland. Men i hvor høj grad har der været forbindelser mellem de 2 lande. Og har krigen ødelagt efterkrigstidens møjsommeligt opbyggede, regelbasserede verdensorden?

28. september     Heldagstur til Sikringsstilling Nord og Zeppelin Tønder
Kl. 08.30 til ca. 17.00

v/ Ena Søndergaard, guide på Tønderegnen

Fra Rødding Centret kører vi til Sikringsstilling Nord, den tyske befæstningslinje fra Den Store Krig, opført i perioden 1916-18, som sikring mod et engelsk angreb fra nord. Vi laver 4 besøg undervejs. På Hotel Tønderhus spiser vi frokost og projektleder Jacob Funder fortæller om Zeppelin Tønder, en ambitiøs satsning i internationalt format om formidling af første verdenskrig, zeppelinere og krigens luftfart i det hele taget. Tønder har en verdenshistorisk enestående position med de gigantiske zeppelinhaller og den bedst bevarede flyhangar fra Den Store Krig. Vi besøger Zeppelinbasen, inden vi kører til Løgumkloster for at høre om krigsfangelejren og se krigsfangegravene.

15. oktober     Montgomery - en besværlig herre - feltherre og Danmarks befrier

v/ Jørn Buch, lektor

Hør om feltherren og Danmarks befrier: Bernard Law Montgomery blev født i 1887 og døde i 1976. Hans far var præst i London, men blev snart biskop i Tasmanien, hvor Monty voksede op som lille dreng, inden han kom på kostskole i England. Faderen havde ønsket, at han skulle blive præst. Men tidligt vidste han, at han ville ind til militæret.
Montgomery gjorde hurtigt karriere i militæret, men blev såret i starten af 1. Verdenskrig under kampene i Flandern. Det fik afgørende betydning for Montys videre karriere, da han derefter i lang tid overvejende gjorde tjeneste som stabsofficer samtidig med, at han udviklede sine egne teorier om militær ledelse. Han gjorde senere flere gange tjeneste i Palæstina og i Indien og under 2. Verdenskrig var han med til at evakuere den britiske og franske hær fra Dunkerque i juni 1940, hvorefter han blev øverstkommanderende for forsvaret af den sydøstlige del af England.
Men hans store chance kom, da han pludselig blev øverstkommanderende for den britiske 8.armé i Nordafrika i 1942. Nu skulle han virkeliggøre sine egne teorier om krigsførelse. Det lykkedes hurtigt Montgomery at sikre briterne deres første sejr under krigen ved El Alamein. Han blev derfor senere adlet som baron af El Alamein. Efter kampene i Nordafrika blev han Eisenhowers nærmeste medarbejder ved planlægningen af invasionen i Normandiet i juni 1944.
Han blev selv aktiv general under de videre kampe og endte med at besejre de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark den 4.maj 1945.
Vi kommer også ind på hans rolle som briternes repræsentant i Palæstina og under de allieredes fremrykning mod Tyskland i 1944-1945 og vi ser på Montgomery som pensionist, hvor han bl.a. skrev sine erindringer fra sit landsted umiddelbart syd for London.

26. oktober     Ofringer til de førkristne frugtbarhedsguder - om det nyopdagede, hellige område ved Fæsted og Harreby

v/ Lars Grundvad, museumsinspektør på Museet Sønderskov i Brørup

Om det nyopdagede, hellige område ved Fæsted og Harreby: I 2016 fandt detektorholdet TRP den hidtil største guldskat fra Danmarks vikingetid på en sønderjysk mark mellem Harreby og Fæsted, 12 km fra Ribe. Skatten har siden været udgangspunkt i mange små og større artikler samt endnu flere foredrag. Fælles for al formidlingen har været at undersøge og forklare hvorfor så store værdier blev samlet ved Fæsted, og hvorfor de blev begravet. Var det gemt for fjender, eller ofret til guderne?
Nu har nye detektorfund og udgravninger kastet et interessant lys over dette. Ved hjælp af mange våben- og bronzefund, flere guldsager og en helt nyopdaget flot sølvskat kan vi nu belyse et hidtil uopdaget helligområde, som på mange måder minder om det, som kendes så godt fra Uppåkra i Skåne samt Tissø og Lejre på Sjælland. Spørgsmålet er derfor, om vi er begyndt at finde og forstå et førkristent helligt område, som indtil 2016 kun kunne anes i herredets navn, som er tilegnet Frej.
Vi skal derfor se på fund. Mange flotte fund. Og ud fra dem prøver vi at se på dette område i det sønderjyske, som sandsynligvis vil skrive sig ind blandt de vigtigste regioner i dansk forskning i jernalder og vikingetid samt i studiet i det førkristne Danmark.

9. november     Hvidstengruppen - de efterladte

v/ Anne-Grethe Bjarup Riis, filminstruktør

Kom med bag om filmen Hvidstengruppe II – De efterladte, hvor Anne-Grethe Bjarup Riis fortæller om det omfattende arbejde som filminstruktør med dette krigsdrama, som er et grufuldt kapitel i danmarkshistorien og som aldrig før er fortalt.
Bjarup Riis viser filmklip og billeder, og fortæller om det enorme researcharbejde, som ligger til grund for filmen. Om de historiske karakterer og det enorme skuespillercast der tæller 120 skuespillere fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Letland, Norge og Rusland.
Hun fortæller om udfordringerne ved at genskabe et historisk korrekte univers; De hvide busser, bombeflyene, kvindefængslerne, guillotinen, makeup og kostumer lige fra fangedragter og uniformer til hundedækkener med SS-logo.

16. november     Post Traumatisk Sarajevo Disorder - Dagbog fra Sarajevo

v/ Suzi Apelgren, master i museologi, fhv. museumsleder og militærsygeplejerske

I efteråret 1992 drog 142 danske soldater til det krigshærgede som de første af en lang række danske fredsbevarende FN-soldater i Bosnien. Men der var ingen fred. Der var blodig borgerkrig! De var unge, engagerede og ansvarlige. De tog den humanitære opgave på sig; at arbejde for at sikre fred og nødforsyninger til civilbefolkningen, vel vidende at det kunne koste liv og førlighed.
Suzi Apelgrens fortælling bygger på hendes egen dagbog fra udsendelsen med UNPROFOR HQ COY BHC hold 1. ”Vores udsendelse var historisk, da vi var de første danske soldater i krig siden 1864. Desværre har op imod 80% af os efterfølgende fået PTSD, fordi ingen, hverken politikere eller forsvarets ledelse, havde undersøgt, hvad de sendte os ud i - og hvad dét krævede. Der var heller ingen der var forberedt på at hjælpe os hjem igen.

30. november     Slavekrigen 1848 - Danmarks mærkeligste krig

v/ Allan Spangsberg Nielsen, DIIS afd. for Holocaust og folkedrabsstudier

I marts dagene 1848 var der store omvæltninger på vej i Danmark og Europa. Revolutioner rullede fra det sydlige Europa mod nord og via Wien og Berlin nåede de også Kiel og København. Det førte både til afskaffelsen af enevælden i Danmark og senere indførelsen af demokratiet i Danmark. Det førte dog også til oprør mod Danmark, eller ”Erhebung” i Slesvig og Holsten blandt tysksindede. Oprørene fik hurtigt erobret den stærke fæstning i Rendsborg, uden kamp, og den 1. slesvigske krig var uundgåelig. Det førte også til stor frygt for et tysk angreb op igennem Jylland, ikke mindst da rygtet gik, at flere tusinde tugthusfanger, eller ”slavere”, var blevet sluppet fri med vilje og nu plyndrede og dræbte på deres vej rundt i Jylland! Det førte til en af de største mobiliseringer af den danske befolkning, med titusindvis af frivillige under våben, fra Vejle til Skagen! Helt ustyrlige rygter og utrolige episoder opstod, som da Ribe tog på togt mod Tønder og folk flygtede til nabogodser, blot for at finde ud af, at ejerne var flygtet hjem til dem!

14. december     Der er noget i luften…

v/ Helge Teglgård, cand.phil. i musik, sanger, musiker og højskolelærer

Vi vil stemme sindet i adventstiden og forberede os på årets mest højtidelige højtid. Julen er hjerternes fest, men også en tid præget af stærke følelser og forventninger. Vi hører tekster af Aakjær, Møllehave og Halfdan Rasmussen, synger de allerbedste adventssange så vi med Grundtvig kan sige: ”lad julesorgen slukkes!”.

4. januar     Ole Pedersen Kollerød

v/ Hans Peter Rasmussen, foredragsholder og pianist

Han levede i første halvdel af 1800-tallet. To ting gør ham ualmindeligt interessant og bevægende. For det første var han den sidste person i Danmark, der blev henrettet ved halshugning. For det andet – og det er absolut det vigtigste: Denne sølle, ustuderede småforbryder med en gyselig opvækst og urimelige vilkår i sit korte liv, har givet os en enestående gave, nemlig sine erindringer. Skrevet i et ubehjælpsomt sprog er de en forklaring på, hvorfor han blev kriminel og morder. De er også en sønderrivende anklage mod et samfund, der var hårdt og koldt mod dem, der ikke var med i de øvre lag. Og det enestående er, at med hans ”Min Historie” har vi det, man ellers ikke har: En beskrivelse af livet på den tid blandt de laveste klasser.

11. januar     Det moderne Polen - nationernes Kristus

v/ Jørn Buch, lektor

Murens fald i 1989 startede med de polske valg i sommeren 1989 som viste, at polakkerne ikke havde nogen tiltro til kommunisterne. Denne polske mistillid bredte sig hurtigt til den øvrige del af Østeuropa, da polakkerne havde vist vejen. Men da havde det også taget polakkerne præcis 200 år at genfinde sig selv som et frit folk.
"Noch ist Polen nicht verloren", kunne polakkerne synge i deres første nationalsang kort tid efter Polens 3. og sidste deling i 1795. Staten Polen var ophørt med at eksistere, men den polske nation levede videre. Polens delinger og ophør som stat viser, at Polen har haft en skæbnetung historie. Polen er i dag et moderne og selvbevidst land med rige kulturelle traditioner, men også et land med en smertefuld historie som nationernes Kristus.

25. januar     Danskere på Guldkysten - slavehandlere og kolonister

v/ Allan Spangsberg Nielsen, DIIS afd. for Holocaust og folkedrabsstudier

Danmark var til stede på den afrikanske Guldkyst, i det nuværende Ghana, i næsten 200 år fra ca. 1658-1850. Danskerne byggede en række forter og forsøgte sig med slavehandel og plantagedrift. Alligevel er Danmarks tilstedeværelse her kun en lille parentes i danskernes bevidsthed - eller som forfatteren Thorkild Hansen siger det - ”Guldkysten og Danskernes omfattende deltagelse i slaveriet har kun har fået to linjer i de danske folkeskolers historiebøger, hvoraf den ene endda er forkert!” Danmarks status som ”kolonimagt” på Guldkysten kan der også sættes spørgsmålstegn ved. Til gengæld er der ikke nogen tvivl om, at Danmark har et stort ansvar for slavehandlens forbrydelser og indflydelse på udviklingen på Guldkysten - specielt på de danske kolonier i Caribien.

8. februar     Datter af en havnearbejder

v/ Suzi Apelgren, master i museologi, fhv museumsleder og militærsygeplejerske 

Kom med på en tidsrejse gennem 60’ernes og70’ernes rivende udvikling, set med et arbejderbarns øjne fra bunden af de københavnske brokvarterer. I løbet af fortællerens opvækst i 60’erne og 70’erne rykkede Danmark fra klassesamfund til velfærdsstat og gav selv arbejderbørn muligheder, som forældre og forfædre aldrig før havde haft. 
Med klassekampe, kvinde- og seksualfrigørelse, teknologiske og socialudvikling, trak disse to årtier en grænse mellem i går og i dag.

22. februar     Danmarks glemte borgerkrig? Treårskrigen 1848-1850

v/ Allan Spangsberg Nielsen, DIIS afd. for Holocaust og folkedrabsstudier 

Krigen står i skyggen af det traumatiske nederlag Danmark led i 1864, selvom de to konkliter er direkte forbundet. ”Borgerkrigen” 1848-50 var et velorganiseret oprør af ”tysksindede” i Slesvig-Holsten. Det førte til en blodig overlevelseskrig for den nye danske demokratiske stat og dets konge. Kampene foregik i Koldings gader, ved Fredericias vold, og Isted Hede, i Nordens største slag. Krigen er en dramatisk beretning om en ny dansk folkehær, som ikke bare skulle kæmpe mod tidligere soldaterkammerater, men også elitetropper fra Preussen og Det Tyske Forbund. Konflikten står dermed som en del af kampen imellem tysk og dansk, men indeholdt mange andre aspekter, der ikke bare splittede hæren og helstaten, men også mange familier, herunder ikke mindst kongefamilien.

8. marts     Københavnske 1800-tals-kvinder, man nok ikke har hørt om

v/ Hans Peter Rasmussen, foredragsholder og pianist

Der fortælles om nogle markante kvindeskikkelser, både betydelige og det modsatte – men i alle tilfælde personer, der rører fortællerens og nok også lytternes hjerter. Blandt emnerne er:
Constanze Nissen var enke efter Mozart. Hun giftede sig med ambassaderåd Georg Nikolaus Nissen, og de boede en række år i København – uden at der var noget særligt over det, for komponisten var hurtigt næsten glemt.
Christine Rebekka Hyssing var guldaldermaleren Eckersbergs første kone. Hun var desværre ludoman og satte både ægteskab og familielykke over styr. Hun tilbragte flere år i fængsel for tyverier på grund af sin spillelidenskab. Eckersberg måtte lade sig skille fra hende. Hun endte med at blive alkoholiker og levede i bunden af samfundet.
Støvlet-Cathrine er kendt som den næsten vanvittige kvinde med mange titler, bl.a. bordelmutter, der i en periode var den vanvittige kong Christian den Syvendes partner, når der skulle smadres barer, cafeer og bordeller.

22. marts     Den Danske Frimurerordens historie

v/ Peter Duetoft, stormesterens prokurator, Den Danske Frimurerorden

Peter Duetoft er nok kendt af mange for sit politiske virke og han er også en formidabel og levende foredragsholder – som har opnået den næsthøjeste titel i Danmark indenfor Den Danske Frimurerorden: stormesterens prokurator. Kom med indenfor murene i den gamle Orden, som tæller ca. 90 loger i Danmark og hør om frimureriets historie, de almindelige myter om frimurerne og frimureriets værdier og relevans for dagens Danmark. Ordenen samler mænd i alle aldre og fra alle samfundslag omkring arbejdet med en række af livets store spørgsmål om tro, etik og moral. Samtidig lægger vi op til Historisk Højskoles afsluttende udflugt til Stamhuset.

12. april     Heldagstur til Frimurerordenens Stamhus - og Københavns Rådhus

v/ Mads Witt

Frimurernes stamhus på Blegdamsvej i København åbner for FOF, som får en omvisning i de lokaler, man måske har hørt om, men ikke set – medmindre man er Frimurer. Vi hører de gode historier, imponeres over relikvier og slutter turen med en frokost i huset – inden vi kører ind til Københavns rådhus. Her venter endnu en omvisning på os, ledsaget af fortællinger og anekdoter – inden vi spiser en rådhuspandekage med et glas mousserende. Der bliver nok en times tid bagefter, til at nyde hovedstaden efter behag, inden vi sætter kursen vestpå igen. Man skal være selvhjulpen og forberedt på at omvisningerne foregår til fods.