Skip to content
Qi gong i Rønde Bypark med FOF Djursland

Udendørs Qigong - Rønde Bypark

Træn i det fri på en mild og skånsom måde med Qigong i Rønde Bypark

Hensyntagende undervisning

Qigong stammer oprindeligt fra Kina og benyttes bl.a. stadig på kinesiske hospitaler, både som forebyggelse og som del af genoptræningen efter sygdom, og du behøver ingen særlige forudsætninger for at deltage. Det er en rigtig fin bevægelsesform til at styrke stabilitet og balance, forbedre åndedrættet og kredsløbet, vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed samt opbygge nærvær og indre glæde.

Mange af øvelserne relaterer direkte til naturen, og det giver en ekstra dimension at træne under åben himmel på samme måde, som kineserne traditionelt mødes i parkerne til fælles træning af flow og bevægelse. Vi træner stående, men tager du en klapstol (eller et siddeunderlag) med, kan du sagtens lave mange af øvelserne siddende, og niveauet tilpasses den enkelte udøver.

Selve træningen består af langsomme bløde bevægelser, som efter nogen tid nærmest kan blive meditative i sig selv. Vi træner med fokus på kropsbevidsthed, balance og flow i kroppen, hvilket vil give dig en større opmærksomhed på din egen opspænding og afspænding i hverdagen, da Qigong hjælper med at balancere Yin og Yang i kroppen.

Vi træner på dette hold serien Tai chi 18-Qigong – en række af flydende bevægelser, der glider over i hinanden og til sammen skaber ro og indre harmoni både under og efter træningen.

Kom i løstsiddende tøj og med fodtøj, du står stabilt i - og medbring gerne en flaske vand.

Vi mødes første gang ved amfiscenen!

Ved tilmelding og betaling til dette hold, bekræfter du hermed, at du deltager i hensyntagende undervisning. 

Se flere hensynstagende hold HER

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 11.04.2024 18:00-19:30 Rønde I Byparken Lalla Wandahl
2 Torsdag 18.04.2024 18:00-19:30 Rønde I Byparken Lalla Wandahl
3 Torsdag 25.04.2024 18:00-19:30 Rønde I Byparken Lalla Wandahl
Se alle Se færre
Lalla Wandahl underviser hos FOF Djursland
Underviser

Lalla Wandahl

Lalla Wandahl brænder for at dele ud af sin brede viden om krop og sundhed for at hjælpe andre til en bedre livskvalitet. Lalla er erfaren fysioterapeut, kostvejleder, naturterapeut og akupunktør og har derfor et bredt udgangspunkt for at sammensætte træning og undervisning, så alle kan få noget ud af det. Målet er, at det skal være både sjovt og til at blive klogere af.