Alle aktiviteter med undtagelse af FVU aflyses t.o.m. 7. februar.
Læs mere herAlle aktiviteter med undtagelse af FVU aflyses t.o.m. 7. februar.
Læs mere herPå vores kurser i bassintræning kan du drage fordel af vandets bærende egenskaber og træne hensigtsmæssigt og skånsomt for både muskler og led. Bassintræning på specialhold er den ideelle motionsform for deltagere med problemer i fx ryg, hofter, knæ, led eller muskler.
Bassintræning består af rolige og kontrollerede bevægelser, og øvelserne tilpasses den enkeltes formåen, så skader og overbelastning undgås. Bassintræning øger bevægelighed, muskelstyrke, balance, koordinationsevne og kropsbevidsthed på skånsom vis. Samtidig udfordres du af vandmodstanden, og konditionen forbedres, når du arbejder i vandet.
Vi har specialhold i bassintræning i bl.a. København, Birkerød, Bagsværd, Hellerup, Kgs. Lyngby, Holte, Dragør Svømmehal og på Frederiksberg. Find adresser under holdinfo.
Vores undervisere er alle veluddannede med afspændingspædagoger, zoneterapeuter og bevægelsespædagoger iblandt.
Læs mere om det enkelte kursus i bassintræning herunder. Her kan du også tilmelde dig holdene. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig på tlf. 4596 0100 eller e-mail adm@fofkbh.dk.