Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev her

Verdens bedste gulerodsbrud

Verdens bedste gulerodsbrud

Opskriften på Verdens Bedste Gulerodsbrud

 

Bag de her enormt lækre gulerodsbrud og tag dem med ud på din næste skovtur. Opskriften er fra Norsmor, der selv anbefaler de her dejlige brød til en gåtur i skoven, sammen med en kop varm kakao lavet over bål. 

 

Du skal bruge:

  • 50 g gær
  • 900-950 g mel
  • 5dl lunket vand
  • 2 tsk salt
  • 1 dl solsikkeolie
  • 2 spsk honning
  • 1 tsk kardemomme
  • 3 revet gulerødder
  • 2 små håndfulde solsikkekerner
  • 3 æg m/l

 

Fremgangsmåde:

1. Start med at smuldre gær ned i en skål og 

tilsæt vand. Rør godt rundt indtil gæren er 

opløst.

 

2. Tilsæt det meste af melet og gem ca. 50 g 

til æltning.

 

3. Herefter tilsættes salt, honning, 

kardemomme og olie.

 

4. Dejen æltes sammen til den er smidig. Et lille tip: Hvis du har en køkkenmaskine, så slipper du for dej på fingrene.

 

5. Lad dejen hæve 45-60 minutter og gør 2 

bageplader klar imens.

 

6. Når dejen har hævet, tilsættes de revne 

gulerødder, æg og solsikkekerner.

 

7. Bland det hele godt sammen med fingrene. 

Det skal gerne føles lidt som om dejen 

falder fra hinanden i klumper.

 

8. Fordel dejen til 14-16 boller.

 

9. Lad bollerne hæve i 30 minutter.

 

10. Tænd ovnen på 210 grader og bag dem til 

de er flotte gyldne på toppen i ca. 15 min.

Pak dem ned i en kurv med et viskestykke omkring så de holder lidt på varmen. Tag dem så med på skovtur og nyd dem i naturen.

Kunne du tænke dig at dele din madoplevelse i fællesskab med andre der interesserer sig for madlavning? Så kig på vores aktuelle tilbud på madkurser i FOF Sydøstjylland. Vi har også kurser, hvor du kan kombinere madlavning og friluftsliv i naturen ved at lave måltider over bål.