Skip to content

Bemærk venligst at kontoret holder lukket i efterårsferien fra og med fredag den 10.10.24. Vi er tilbage på telefonerne mandag den 21.10.24 kl. 10 🍁🍂🌞

Tilmelding til nyhedsbrev

Mindful yoga og indre balance

Mindful yoga og indre balance

Denne yogatime er for dig, der gerne vil opnå en større bevidsthed omk. din krop og dit åndedræt. Med denne time vil du få en mental pause og mere ro i krop og sind. Alle kan være med, og du kan derfor sagtens være helt ny til yoga.

Udgangspunktet i undervisningen er; nærvær, at blive bevidst om dit åndedræt og at skabe balance i krop og sind gennem bevægelse. Du kan forvente at blive varm i kroppen, og måske opleve at din krop kan mere end du selv troede. Samtidig vil du opleve at komme helt ned i gear, få kontakt til din krop og gå fra timen i en tilstand af ro, nærvær og balance.

Undervisningen vil være inspireret af forskellige stilarter som hatha yoga, yin yoga og mindful yoga. Vi vil sætte tempoet ned, så du får mulighed for at skabe kontakt til din krop og dit åndedræt i de forskellige stillinger. Du vil opleve både klassiske yogastillinger og stillinger som udføres i et mere dynamisk flow. Andre stillinger kan have fokus på en mere meditativ tilstand, afspænding og at åbne op. Åndedrættet vil være i fokus gennem hele timen.

Der vil løbende blive arbejdet med åndedrætsteknikker. Hver time starter med at ”lande” og forbinde dig til dit åndedræt og din krop, og timen afsluttes med en afspænding, som kan bestå af en visualisering, beroligende musik eller stilhed med fokus på, at du møde dig selv, din krop og dine tanker på en mindful måde.

Jeg vil bestræbe mig på at tilbyde variationer af stillingerne, så alle niveauer kan være med.