Skip to content

Få 50% af kursusgebyret dækket: Gælder kun for dig med Helbredstillæg eller Ældrecheck. Vi har modtaget midler fra Trygfonden: Det er til økonomisk trængende pensionister/førtidspensionister, der har et Helbredstillæg eller modtager Ældrecheck. I disse tilfælde kan vi give op til 50% af kursusgebyret i tilskud - så længe midler haves. Kontakt FOF på 86325588 for denne mulighed. Hvis du tilmelder dig via hjemmesiden og betaler fuld pris ved tilmelding, frafalder muligheden. Gælder KUN kurser.

Sammenspilshold i Grenaa med FOF Djursland

Sammenspil - Grenaa

Ønsker du at spille i et band – eller have fornemmelsen af at forsvinde ind i musikken sammen med andre?

Så er det nu, du skal melde dig til sammenspil, hvor vi skal spille sange sammen, som I allerede kender. Genren er rock og pop. Der vil være guitarer, trommer, percussion, bas, keyboards/klaver og mikrofoner, så der er rig mulighed for at kaste dig over det instrument, du ønsker. 

Det bliver 2,5 timer, hvor vi øver sange, vi enten finder ud sammen, at vi har lyst til at spille – eller sange, jeg kommer med, som passer til vores fælles niveau. Det er vigtigt for mig som underviser, at det er trygt og sjovt at komme og spille musik – selvom det er udfordrende at lære noget nyt. 

Du er både velkommen sammen med din ven, men også alene

Se flere kor og musik hold HER

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 30.09.2025 19:00-21:30 Grenaa, Vestre Skole Lukas Vanggaard
2 Tirsdag 07.10.2025 19:00-21:30 Grenaa, Vestre Skole Lukas Vanggaard
3 Tirsdag 21.10.2025 19:00-21:30 Grenaa, Vestre Skole Lukas Vanggaard
Se alle Se færre
Lukas Vanggaard - Underviser FOF Djursland
Underviser

Lukas Vanggaard

Jeg hedder Lukas, er 32 år og bor i et landligt bofællesskab på Djursland. Til daglig arbejder jeg som sangskriver, musiker og musikproducer og udgiver musik i eget navn; Lukas Vanggaard. Ved siden af min egen musik har jeg indspillet, spillet og turneret med artister som bl.a. Juncker, Lars H.U.G., Martin Zeppelin og Sys Bjerre. Derudover arbejder jeg som organistvikar i folkekirken og underviser i sammenspil, sangskrivning, guitar, klaver og trommer.

Som mangeårige underviser for børn og voksne både privat, på institution og på folke- og 
højskoler har jeg altid vægtet at skabe et trygt og legende rum, hvor eleven tør fejle og famle med læreren som støtte og stifinder undervejs. Musik er først og fremmest sjovt og legende. Jeg tror ikke på, at vi udelukkende bliver klogere af vores succeser, men tværtimod af vores fejl og refleksion på vej til succes. Mit ønske er, at eleverne i et dynamisk samspil med mig som underviser tør være åbne og undersøgende i det kreative rum. Samtidig har jeg også et stort ønske om at sætte mig selv i spil som menneske, så eleven mærker, at jeg er villig til at gå vejen sammen med dem.