Skip to content
foto af yogapraksis

Blid yoga

Blid yoga i København – yoga, der giver ro i krop og sind

Blid yoga er for dig, der trænger til at komme ned i gear og strække kroppen igennem. FOF København tilbyder undervisning i forskellige blide yogatyper med udgangspunkt i dybe stræk med respekt for kroppens grænser.

Prøv f.eks. yin yoga – en rolig og meditativ yogaform baseret på den kinesiske meridianlære. Lange dybe stræk stimulerer kroppens bindevæv, led, organer og muskler, og dit nærvær trænes gennem mindfulness-øvelser. De dybdegående stræk har en dyb virkning i kroppen på særligt bindevævet.

I yin yoga kombineres disse stræk med et mere dynamisk flow af yogastillinger. Yin yoga handler ikke om at oparbejde fysisk styrke som f.eks. astanga yoga gør. Yin yoga handler snarere om at spænde af, give efter, frigive spændinger i kroppen og blødgøre bindevævet. Hvis ikke du bevæger kroppen nok, kan bindevævet trække sig sammen og blive stift. Øvelserne i yin yoga er med til at strække bindevævet, så du mindsker risikoen for skader og smerter.

Vores kurser i restorativ yoga har fokus på at lade kroppens batterier op. Her lærer du at slappe af og finde hvile gennem forskellige blide yogastillinger.

Hvordan foregår undervisningen i blid yoga og yin yoga?

På vores kurser i blid yoga arbejder vi med kroppens forskellige dele, f.eks. ryg, hofter og bækken, som afspændes gennem en række rolige, meditative stillinger. I yin yoga handler det om at få musklerne til at slappe af og give slip, så bindevævet kan strækkes. Stillingerne i yin yoga er derfor primært siddende og liggende og holdes i cirka 3-7 minutter af gangen. Åndedrætstræning og afspænding indgår også i undervisningen.

Hvad er fordelene ved at dyrke blid yoga og yin yoga?

Det langsomme tempo og det rolige åndedræt i yin yoga gør, at du vil opleve øget ro, koncentration, smidighed og velvære samt en forløsning af spændinger og blokeringer i krop og sind.

Hvem er undervisningen i blid yoga henvendt til?

Blid yoga er for alle – både dig med fysiske udfordringer, og dig med en travl og aktiv hverdag, som trænger til et pusterum.

Hvilket niveau foregår undervisningen i blid yoga på?

Vores yogahold er som udgangspunkt ikke opdelt i niveauer. Hvis andet er tilfældet, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen. Det betyder, at du kan deltage på alle FOF Københavns yogakurser, uanset om du er nybegynder eller har dyrket yoga i mange år. Yoga er ikke en holdsport – derfor er der plads til både begyndere og øvede på de fleste hold. Underviseren tilpasser sin undervisning efter den enkeltes behov og niveau. Du er ikke til besvær som nybegynder. Prøv dig frem og bed endelig om hjælp fra din underviser undervejs.

Hvem underviser i blid yoga og yin yoga?

Vores yogaundervisere er erfarne og kompetente med en bred vifte af erfaringer fra både ind- og udland, og de holder sig opdaterede med den nyeste viden om yoga og yogaundervisning. Du kan læse om underviseren under det enkelte hold.

Hvordan tilmelder jeg mig kurserne i blid yoga og yin yoga?

Du kan se alle vores yin yogahold herunder. Her kan du også tilmelde dig yogaundervisningen i København og de andre områder, vi dækker. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig på tlf. 4596 0100 eller e-mail hej@fofkbh.dk.

Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, kan du kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.

Filtrér