Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Slip kreativiteten løs med hæklehåndværket!
Hækling kan være en svær nød at knække, hvis ikke man har bare en lille smule forstand på det. Det kan du få på dette kursus, der introducerer dig til alt det basale inden for håndværket. Gennem en forståelse for særligt ”hæklesproget” og hæklediagrammers opbygning, vil du kunne komme til at hækle det meste. Også efter internationale opskrifter.
Lær at hækle henvender sig til begyndere og letøvede. Man må også gerne kunne lidt mere. Der vil ikke være særlig meget fælles undervisning, så man arbejder selvstændigt – dog vil der være hjælp at hente hos underviseren, der vil have fokus på den enkelte og den enkeltes niveau.
Du skal selv medbringe materialer. Ved kursusstart får du tilsendt en materialeliste over, hvad du bør have med. Garn og nål skal passe sammen, og garnet må ikke være for tyndt eller for mørkt, eftersom det hjælper dig at kunne se maskerne i dit arbejde. Hæklenålen må derfor gerne have størrelsen 0,4 eller derover. Har du allerede gang i et hækleprojekt, som du ønsker hjælp til at komme videre med, er du meget velkommen til at medbringe dette.