Skip to content
Kulturhøjskolen i FOF Aarhus 2024

Kulturhøjskolen

Kulturhøjskolen - efterår 2024

Velkommen til Kulturhøjskolen i FOF Aarhus!

Her forenes fagligt højt indhold med dejligt socialt samvær. Kulturhøjskolen har været på banen mange år i Aarhus og er for alle, der har lyst til et aktivt liv i den tredje levealder.

Hver sæson udbyder Kulturhøjskolen et spændende program, hvor du kan fordybe dig i kulturelle fag og temaer, dykke ned i musikalske mesterværker, tage på tur og opleve et rigt udeliv, inspireres af aktuelle foredragsholdere og meget mere. Tilknyttet højskolen er en fast, velkvalificeret lærerstab.

Kulturhøjskolen har sin base i Solsalen og på N. J. Fjordsgades Skole, Ingerslevs Boulevard.

Bemærk venligst: Ved tilmelding giver du samtykke til, at du figurer på en deltagerliste med navn, mail og telefonnummer, som deles med de andre deltagere på holdet. Ønsker du ikke at stå på denne deltagerliste med telefonnummer og mailadresse, skal du venligst give besked ved tilmeldingen.

Download et kort over Solsalens placering
Download et program til udprint

  • Undervisningsfag og fælles fredage

    Mandag: Historie (ved cand.theol. og ph.d. Uffe Holmsgaard Eriksen)
    Tirsdag: Musik (ved guitarist og cand.mag. i musikvidenskab Peter Uldahl)
    Onsdag:Litteratur, kultur og filosofi (ved cand.mag. i filosofi og nordisk litteratur Nick Bo Madsen) eller Natur og fugle (ved biolog og naturvejleder John Simoni)
    Torsdag: Natur og fugle (ved biolog og naturvejleder John Simoni), Samfund og horisont (ved historiker og ph.d. Christian Egander Skov) eller Kunst (ved kunsthistoriker Birthe Svenstrup)
    Fredag: Fælles fredage
  • Periode og dagsprogram

    Kulturhøjskolens efterårssæson starter fredag den 6. september og slutter fredag den 6. december.

    Dagsprogram
    Se tiderne under hvert enkelt hold.

    Mandag-torsdag
    Kl. 09.30-12.00 Morgensang, foredrag el. undervisning inkl. en kaffepause ca. kl. 10.30.
    Kl. 12.00-12.30 Frokost.
    Kl. 12.30-13.30 Undervisning.

    Fredag
    Kl. 09.30-11.30 Fælles fredage med foredrag/udflugt (dørene åbner kl. 9.00 ved foredrag).

  • Pris

    Du skal som minimum tilmeldes to dage på Kulturhøjskolen. Fælles fredage er obligatoriske og tæller som én dag. Derudover vælger du selv, hvilke og hvor mange undervisningsfag du vil deltage i.

    Pris
    1 fag og fælles fredage: kr. 3.495,-.* / udenbys deltagere og andre: kr. 4.080,- (et undervisningsfag og fælles fredage)
    2 fag og fælles fredage: kr. 3.845,- */ udenbys deltagere og andre: kr. 4.430,- (to undervisningsfag og fælles fredage)
    3 fag og fælles fredage: kr. 4.195,- */ udenbys deltagere og andre: kr. 4.780,- (tre undervisningsfag og fælles fredage)
    4 fag og fælles fredage: kr. 4.545,- */ udenbys deltagere og andre: kr. 5.080,- (fire undervisningsfag og fælles fredage)

    Betalingen gælder for efterårssæsonen.
    *Den nedsatte pris gælder pensionister, efterlønsmodtagere og arbejdsledige bosat i Aarhus Kommune.

  • Tilmelding og framelding

    Tilmelding
    Du kan enten ringe på tlf. 8612 2955 (alle dage kl. 10-14), sende en mail til kia@fof-aarhus.dk eller henvende dig personligt i FOF Butikken i H. H. Seedorffs Stræde 7, 8000 Aarhus C.
    FOF Butikken har åbent mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-15, torsdag kl. 10-16.30.

    Tilmelding er også mulig, efter at sæsonen er startet.

    Framelding
    Framelding skal ske inden 14 dage før kursets start. Det indbetalte kursusgebyr vil da blive tilbagebetalt.
  • Medarbejdere

    Ud over vores faste underviserstab, vil du også møde Nadja Thybo på Kulturhøjskolen, som bl.a. står for kaffen og for andre daglige praktiske gøremål. Nadja Thybo står desuden for tilmeldinger til fælles ture og betalingen, hvis der medbringes en gæst til fredagsforedrag. Nadja kan træffes på tlf. 8612 2955.

    Kia Bertelsen er koordinator på Kulturhøjskolen samt foredrag, kulturrejser og ture. Hun kan træffes på tlf. 8612 2955.

    Læs om underviserne under beskrivelsen af deres fag.