Skip to content
Modellervoks, inspirationside hos FOF Aarhus

Hjemmelavet modellervoks

Hjemmelavet modellervoks

Har du også oplevet, at børnenes modellervoks ofte bliver tørt eller en stor, brun klump, fordi ungerne har eksperimenteret med farverne? 

Hvorfor ikke lære at lave sin egen modellervoks, så du kan få lige præcis den farve, som du eller børnene foretrækker. Udover at det er sjovt at lave selv, så sparer det dig også for en masse køb i diverse legetøjs- og hobbyforretninger.

Billede af materialer til hjemmelavet modellervoks og billede af modellervoks formet som en mus

Det eneste du skal bruge, er:
5 dl vand
5 dl hvedemel
3 dl fint salt
2 spsk smagsneutral olie
2 spsk citronsyre
Frugtfarve – vælg de farver, som du eller børnene ønsker.

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne på nær frugtfarverne op i en gryde og lad det blive varmet op under omrøring. Efter et par minutter har du en tyk, kompakt konsistens. Tag gryden af varmen, vend ”dejen” ud på køkkenbordpladen og ælt den godt igennem. Når modellervoksen er gennemæltet, skal den nu deles op i lige stor dele og farves i de ønskede farver - påfør evt. handsker før farvningen. Det kræver lidt tålmodighed at få farvet modellervoksen.

Herefter er modellervoksen færdig og klar til de barnlige sjæle.

God fornøjelse!

Barn der laver mad på Arsarin madskole i FOF Aarhus

madlavning for børn

Børn i køkkenet

Er dit barn interesseret i madlavning? Tag et kig på vores mange madkurser i børnehøjde.