Skip to content
Ølsmagning i FOF Aarhus med ekspert Torben Mathews.

Ølsmagning: England & London

Øl-entusiasten Torben Mathews er atter i færd med at forfatte en bog, og denne gang er han på hjemmebane. Bogen er en guide til Londons pubber, såvel de kendte som især de langt mindre kendte, som han er snublet over på sine mange rejser til sin hjemby. Derfor vil dette efterårs ølsmagninger handle om England og London. Kom med og smag på lækre, traditionelle dråber og mere moderne varianter fra et par af de mange nye bryggerier i landet.

Torben Mathews ikke blot brillerer i spændende, anderledes og interessante smagninger, han er også en formidabel formidler, og du vil undervejs blive underholdt til den helt store guldmedalje. En fornøjelig og hyggelig aften, du ikke vil gå glip af!

Pssst! Og går alt efter planen, vil der også være mulighed for at erhverve sig en bog eller to (signeret!) til specialpris (Special price for you, my friend!). Så er julegaven i hus!

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 13.11.2024 19:00-21:30 Solsalen Torben Mathews
Foredragsholder, ølspecialist og -entusiast, Torben Mathews.
Foredragsholder

Torben Mathews

Jeg er sproguddannet halvenglænder med hang til fodbold, sproghistorie og øl! 

Jeg er britisk statsborger, der stadig efter flere end 35 år i Danmark holder med England, når de møder Danmark i fodbold - og omvendt, når der er håndbold på menuen!

Jeg har bredt kendskab til øllets univers takket være utallige udmarvende studieture igennem mere end 20 år som forberedelse til mangfoldige forskellige temaforedrag, der desuden har udmøntet sig i to bøger om øl og mad samt en tv-serie med fokus på de nye danske mikrobryggerier.

Tyve år som indehaver af ”You’ll Never Walk Alone” i Kolding, et af landets allerbedste vandingshuller med et unikt udvalg af specialbryg af egen import.

"Vi er en gruppe på seks, der har som fast tradition at deltage i Torbens kurser - det er altid lærerigt og hyggeligt." - kursist