Skip to content

Vi er i fuld gang med at opdatere siden med nye spændende kurser, foredrag og ture. Vi åbner løbende for tilmeldinger og senest den 1. juli kan du se hele vores efterårsprogram. Finder du ikke det du søger, så kom forbi vores side senere og tjek vores hold. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få nyheder direkte i din mailboks.

Makeup kursus 40+

Makeup kursus 40+

Mangler du hjælp og inspiration til din makeup?
Har du udfordringer med at få din makeup til at holde hele dagen?
Eller hjælp til hvordan du påfører en smuk øjenmakeup eller hvordan du ordner dine bryn?

Så er dette hold lige noget for dig!

På holdet vil vi komme omkring en rutine fra start til slut. Du vil blive vejledt personligt i, hvad der vil passe bedst til dig og hvilke teknikker du kan få gavn af. Det kan være lidt af en jungle, men her er der plads til både nybegyndere og øvede makeupelskere. Makeup tolkes forskelligt af alle og det skal der være plads til! Om du er til det naturlige, hvor der bare skal finpudses lidt eller det vilde med farver og glimmer, så er du ikke gået forkert, hvis du vælger dette hold!

Makeup kræver øvelse, og at man tør springe ud i det. Samtidig skal det være sjovt så frygt ej, hvis det går galt, så kan det altid vaskes af igen. På holdet bliver der kosmetik, hygge, sjov og lækkerier så vi rigtig kan få nydt de timer vi har med lidt selvforkælelse. 

Jeg er uddannet makeupartist. Jeg har 7-års erfaring i skønhedsbranchen, hvor jeg både har vejledt, lagt makeup, lavet hårstylinger og neglebehandlinger. Jeg yder forskellige behandlinger afhængig af ønsker og behov. Når jeg arbejder går jeg meget op i at det er ens naturlige skønhed, der skal fremhæves.