Skip to content
kurser og fredagshøjskole med FOF Haderslev i Vojens Kultur og Musikhus

Fredagshøjskole Vojens

Fredagshøjskole Vojens

Her kan du i et hyggeligt fællesskab få tilfredsstillet både nysgerrighed og videbegær med inspirerende foredrag og fortællinger. Tryk på det enkelte foredrag for en nærmere beskrivelse.

Vi starter og slutter med en sang fra Højskolesangbogen. Undervejs i foredraget er der indlagt en pause.
Du kan tilmelde dig efteråret/forårets tre foredrag samlet eller enkeltvis, som det passer dig bedst. Husk, at tilmelding er nødvendig.

Fredagshøjskolen i Vojens består af tre foredrag - derudover kan du tilkøbe en udflugt, som gennemføres sammen med vores fredagshøjskoler i Haderslev. 
 
Foredragene afholdes på Vojens Kultur- og musikhus, Vestergade 20 i Vojens. Fredage kl.10.00 – 12.00.

 

Fredag d. 26. september  
Israel, Iran og Palæstinenserne 
Foredragsholder: Deniz B. Serinci 
Få et aktuelt og nuanceret indblik i Israel-Palæstina-konflikten, når journalist Deniz Serinci analyserer årsagerne, konsekvenserne og vejene mod mulig fred. 

Fredag d. 24. oktober  
Djævlens advokat  
Foredragsholder: Flemming Rishøj 
Et stærkt og tankevækkende foredrag om retfærdighed, menneskesyn og det personlige mod det tog da Geir Lippestad tog ansvaret for at forsvare Breivik, manden bag massakren på Utøya i Norge i 2011. 

Fredag d. 28. november  
Exoplaneter – jagten på liv i rummet  
Foredragsholder: Michael Linden-Vørnle  
Tag med på opdagelse i universet, når astrofysiker Michael Linden-Vørnle fortæller om exoplaneter og jagten på liv uden for vores solsystem. 

Fredag d. 21. november
Udflugt (Kan tilkøbes ved køb af fuldt foredragsprogram)
Besøg til Tønder museerne og byvandring i Tønder by 

Når du som deltager i Fredagshøjskolen Vojens melder dig til udflugten, får du samtidig adgang til et ekstra foredrag fredag d. 14. November kl. 13-15 på Bispen i Haderslev.  
Wegner og Tønder - en designfortælling 
Foredragsholder: Sally Schlosser Schmidt 
Få en inspirerende introduktion til Museerne i Tønder og designikonet Hans J. Wegner i et foredrag, hvor kunst, kultur og møbeldesign smelter sammen. 
Læs mere om foredraget HER