Skip to content

Kontoret holder lukket 7-30. juli. Hjemmesiden holder ikke lukket, så tilmelding er stadig mulig.😉 God sommer🌞

Intro til kajak

Intro til kajak

Oplev naturen fra vandsiden – kom med på kajakkursus

Der er få oplevelser, der matcher følelsen af at glide lydløst gennem bølgerne i en kajak. Undervejs kan du være heldig at spotte fugle, sæler og måske endda marsvin – alt imens du ser Danmark fra en helt ny vinkel.

På dette hyggelige og lærerige 3-timers kursus får du introduktion til kajakroning. Du lærer at håndtere kajakken sikkert, hvordan du kommer op igen, hvis du skulle kæntre, og får styr på både udstyr, manøvrering og de vigtigste regler for at færdes trygt og respektfuldt i naturen.

Mød op kl 9.00 i løbebukser, regnjakke og et par badesko eller løbesko som tåler vand.
Hav også gerne en flaske drikkelse med. Der er mulighed for bad bagefter.

Lån af udstyr, snack til turen, mm er med i prisen.
Der vil være mindst 2 instruktører tilstede.