På 3 lørdage kan du lære den smukke teknik til perlevævning og lav fine, vævede armbånd med japanske kvalitetsglasperler fra Miyuki.
På dette kursus vil du blive introduceret til den grundlæggende vævningsteknik og lære, hvordan du afslutter dit armbånd med en lås, der giver en professionel finish.
Miyuki Delica-perler er små, rørformede perler, der er kendt for deres præcise størrelse og ensartede form. Disse perler er perfekte til perlevævning, da de giver et flot og jævnt resultat. Du vil få mulighed for at vælge de farver, du ønsker til dit armbånd.
Startsæt og pris:
Der er et startsæt til perlevævningen inkluderet i prisen (værdi 349kr). Startsættet indeholder alt hvad du behøver for at komme i gang – og selvfølgelig beholder du sættet.
I dit startsæt får du:
- Trin-for-trin vejledning
- Perlevæv i træ
- Splitnål (6 cm)
- Miyuki Perletråd (50 m) – Vælg mellem sort eller hvid
- Miyuki Delica glasperler størrelse #11 (vælg selv 3 x farver)
- Karabinlåse, øskner og forlængerkæde
- Endeafslutninger (2 sæt)
- Spidstang
Du kan låne eller tilkøbe flere perler samt andet relevant materiale og værktøj under kurset.
Inspiration og ideer:
Find inspiration og se mine løbende perlevævede projekter samt meget andet kreativt på Instagram: alena.indrasenan.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig der.
Jeg glæder mig til at se, hvad du skaber.